Årets revy i Sønderborg er bedst, når den ikke prøver for hårdt

Sommerrevyen i Sønderborg er lidt for ofte usikker på, hvad den vil med det sjove. Tag nu bare det store nummer inden pausen. De politiske partier som dansende kagestykker Man kunne spørge hvorfor ikke? Man kunne også spørge hvorfor?

Holdet bag årets sommerrevy i Sønderborg forklædt som kagestykker. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Årets revyemner? Er det for tidligt allerede at sige noget om dem? Det er det næppe, for til trods for accentforskydninger og divergerende smagsopfattelser tænker de danske sommerrevyer ofte uhyggeligt ens.

Lars Løkke med bilagssagerne er foreløbig revyernes yndlingsoffer – også i Sønderborg Sommer Revy, hvor revydirektør Leif Maibom himself låner krop til venstrehøvdingen. Tekstforfatter Carl-Erik Sørensen lader her Lille Lars optræde som klassisk song and dance man i selskab med Store Claus, alias Claus Hjort Frederiksen, som Flemming Jensen ligner på sin egen måde. En godt eksekveret entré beregnet som revyens hovednummer, men også et der nu er mere indædt end egentlig morsomt.

Og sådan er der så meget i årets revy i Sønderborg, der veksler mellem det bredt folkelige humør og det, som revyens forfattere har set sig sure på.

Til det første hører de numre, der mest er en undskyldning for at fyre vittigheder af – enten gamle eller frække eller gamle og frække på samme tid, anført af Leif Maiboms lokale specialitet, den evige Thorleif med den skrappe, vægtmæssigt udfordrede kone.

Til det sidste hører mest af alt de levebrødspolitikere, som revyen ikke har meget tilovers for. Men rammer satiren egentlig synderligt præcist i Sønderborg? Hvis man da vel at mærke mener, at satire først og fremmest er evnen til at kunne dosere sin indignation. Og at gøre det med den skarpe og muntre humor, der hæver teksterne fra bare at være en én-til-én-udstilling af noget, vi kan være enige om ikke at kunne lide, eventuelt på vers.

Savner revyen satiriske topnumre, så er der heldigvis så meget andet at varme sig lidt ved undervejs.

Den er faktisk bedst, når den ikke prøver for hårdt.

Jeanne Boel har snart gjort det til et særkende med monologer om midaldrende kvinder, der forsøger at peppe tilværelsen en smule op, men bevarer en fladmast dødbidermine – og hun demonstrerer også her, at det sjove ofte er sjovest, når det dæmpes helt ned.

Usikker på, hvad den vil med det sjove

Det har den nye revymand Jens Andersen, der går til det hele med en friskfyragtig parathed, endnu ikke lært. Revyen er nu heller ikke særligt god ved ham, når den omtrent lader ham åbne ballet i en lang pointeløs snak med publikum i rollen dels som sig selv, dels som den for længst hedengangne reklamefigur Polle fra Snave.

Flemming Jensen har en sød sang om manden, der overvejer at konvertere til islam på grund af de der 72 jomfruer, klassisk revyvise af Jensen selv, sunget med hele Jensens blanding af befippelse og huldsaligt rundhovedet forekommenhed.

Leif Maibom er en glimrende fortolker af alskens typer fra folkedybet. Og Trine Gadeberg demonstrerer stemmepragten i et klassisk, men hyggeligt nummer som operasangerinden, hvis toner får det hele til at kollapse.

Så er det bedste også sagt om en revy, der lidt for ofte er lidt for usikker på, hvad den vil med det sjove. Tag nu bare det store nummer inden pausen. De politiske partier som dansende kagestykker Man kunne spørge hvorfor ikke? Man kunne også spørge hvorfor?

Hvad: Sønderborg Sommer Revy.

Hvem: Iscenesættelse: Leif Maibom. Tekster: Leif Maibom, Flemming Jensen, Carl-Erik Sørensen, Søren Anker Madsen, Rasmus Krogsgaard m.fl.

Hvor: Sønderborg Teater, Hotel Comwell, Sønderborg. Til 26. juli.