Der opstår en ekstra morsom dimension, når man sidder og ser Betty Nansen Teatrets livtag med renæssancedramaet »Edward II«.
Det handler naturligvis om, at kongerøgelsen stadig står os i øjnene.
Del:
Vitalt homodrama: Kongen ender med et rødglødende jernspyd langt oppe i det allerhelligste
Det handler om det anderledes, der skal knægtes, når det kommer lidt for godt i gang. Og så bliver »Edward II« på Betty Nansen ekstra interessant, når man tænker på den kongerøgelse, der stadig svæver over os alle her til lands.
