Der er noget ved historien om Helle Virkner og Jens Otto Krag, der bliver ved med at fascinere os.

Hvad er det, der gør, at vi har svært ved slippe fortællingen om den smukke – meget smukke – og populære skuespillerinde og landets socialdemokratiske udenrigsminister, snart statsminister, der forelskede sig og lod sig smede sammen foran fotograferne i det sydfranske – den perfekte og fotogene symbiose mellem kunsten og politikken, skønheden og magten?