Da Sorella Englunds og Nikolaj Hübbes langtidsholdbare version af et af dansk ballets klenodier, August Bournonvilles eventyrballet »Et folkesagn«, der handler om forbyttede børn på slottet og i troldehøjen, havde premiere i 2011 var Berlingskes anmelder Vibeke Wern begejstret.
Fornyelse og tradition gik hånd i hånd. Og Nationalballetten fik lov til at vise det, den var bedst til – nemlig at forene dansen med karakterarbejdet. Men mest af alt kastede hun stjerner efter Mia Stensgaards dragende scenografi, hvor handlingen var flyttet fra renæssancen til Bournonvilles eget 1800-tal:
Uddrag af anmeldelsen af repremieren 2014:
»Helt fortryllende ved denne Bournonville-iscenesættelse, der er den mest helstøbte af balletmesterens nyopsætninger af Bournonville, er fortsat Mia Stensgaards fantastisk flotte og fantasifulde scenografi og kostumer. Nok bliver første akts skov, der ligner filigranfine hvide papirklip, og også anden akts skæve Hammershøi-inspirerede troldehal lidt pladsmæssigt pressede på Gamle Scene. Men scenografien fungerer og fascinerer.«