Sjov, varm og stinkende udsolgt: Synd, at Det Kongelige Teater må lukke ned for stor familieforestilling

Når nu Det Kongelige Teater har lavet en sød og sjov – og udsolgt! – familieforestilling, er det dobbelt ærgerligt, at den nu må lukke ned.

Strid succes: Der er masser af frodig og farverig fantasi i Det Kongelige Teaters livtag med familieforestillingen, »Den utrolige historie om den kæmpestore pære«.  Nu må teatret lægge forestillingen foreløbigt ned og skuffe et stort julepublikum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emilia Therese
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Kongelige Teater skal kunne en hel masse. Mere og mere faktisk. I en sådan grad, at man efterhånden godt snart kan blive en smule nervøs for, om teatret nu også kan levere den kvalitet, det skal. Vi ønsker jo af nationalscenen, at den skal være bedst. I hvert fald sætter vi en hel del midler til side til teatret for, at det har muligheden for at være det – som en slags overligger for kvalitetsteatret her i landet. Men hvad nu, når teatret ikke bare skal danse Bournonville, synge Mozart og spille Ibsen, sådan lidt groft forsimplet, men i stigende grad også tilgodese moderne musikteaterfans og et stort børnepublikum – noget, der er blevet forstærket med den ramme, der netop er blevet sat for teatrets virke de næste fire år? Kan Det Kongelige Teater skræve over det hele?

Det er ikke, fordi teatrets skuespilafdeling ikke har spillet for de yngre generationer før. En familieforestilling ved juletid er efterhånden en del af teatrets nyere selvforståelse. Ud over at det pynter på både regnskab og de befolkningsstatistikker, teatret skal leve op til, er det vel også en god idé, at nationalscenen skubber de mindste i gryden og viser dem, at teater i det store format rummer en særlig magi, man kan blive ved med at vende tilbage til som civiliseret menneske.

»Alle er glade, ingen går grædende hjem. Det skulle da lige være Det Kongelige Teater, som nu må lægge forestillingen ned trods udsolgte huse og de børn, der nu bliver skuffede. «


»Den utrolige historie om den kæmpestore pære«, der er baseret på Jakob Martin Strids tegnede fortælling af samme navn, er et udmærket eksempel på, at Det Kongelige Teater tager opgaven alvorligt. Der er i hvert fald kommet en flot og glad kulørt forestilling ud af historien om de to venner, der sejler ud på verdenshavene i en kæmpestor pære på jagt efter den mystiske ø. Den finder de undervejs, men de finder også venskabet, vovemodet, fantasien og sammenholdet samt den skjulte demokratihyldest, der også er indbygget i Strids fabulerende odysséfortælling, der har det der udefinerlige, der allerede for længe siden har gjort den til en en naturlig klassiker fra barnekammeret for fremtidige generationer. Historien lunter tilforladeligt og klædeligt uhysterisk derudad  i Anders Lundorphs ukomplicerede, men ikke unødigt belærende iscenesættelse, og de tilsatte melodier lukker både op for en skær, poetisk eftertænksomhed og den trallevenlige, glade forbrødring, når vi er vel hjemme igen, og folk og røvere i lillebyen Solby får rettet op på pærevællingen igen.

Den smukkeste nattehimmel

Ikke mindst har scenografen Astrid Lynge Ottosen bestået opgaven med at genskabe Strids farverige univers med en lækker, roterende husbåd – hvem sagde pæreskude? – der er lige til at sætte tænderne i, en vaskeægte sødrage med ild i øjnene og blus i kæften og den smukkeste nattehimmel, man kan forestille sig på et teater. Og skuespillerholdet går til det med store øjne, varme og energi – heldigvis uden at det bliver for meget eller for lidt. Simon Holmen le Dous og Sara Viktoria Bjerregaard er både søde og friske som venneparret, mens Anton Hjejle, Stine Schrøder Jensen, Mads Rømer Brolin-Tani og Nanna Valentin Jørgensen samt Alvin Olid Bursøe, maskeret til uigenkendelighed som byens fæle bureaukrat og minidiktator, går til og fra opgaven med spilleglæden intakt. Læg dertil musikeren Jonas Munck Hansens årvågne guitar.

Alle er glade, ingen går grædende hjem. Det skulle da lige være Det Kongelige Teater, som nu må lægge forestillingen ned trods udsolgte huse og de børn, der nu bliver skuffede.

Mon ikke teatret formår at holde forestillingen på repertoiret, når det engang bliver muligt at spille igen? Det fortjener den. Og det fortjener både et stort, presset familiepublikum og et lige så hårdt prøvet Det Kongelige Teater.

»Den utrolige historie om den kæmpestore pære« af Jakob Martin Strid. Iscenesættelse, dramatisering og sangtekster: Anders Lundorph. Scenografi og kostumer: Astrid Lynge Ottosen. Koreografi: René Vinther. Komponist: Julian Berntzen. Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene. Til 17. januar.