Så kom vi også ud at rejse i år: Teaterstøvet blæst af »Sommer i Tyrol«

Folketeatrets »Sommer i Tyrol« fornyer uden at forråde den gamle operettetraver. Det kniber dog med centralvarmen.

I sommersol ved Den Hvide Hest: Folketeatrets udgave af den gamle operette »Sommer i Tyrol« ønsker konventionerne hen, hvor alperosen gror. Gudmund Thai

Var det noget med en »Sommer i Tyrol«?

Så kom vi alligevel på ferie i år. Folketeatret har fundet den elskede, gamle operettetraver frem, men alpeidyllen er nu noget, der kun ironiseres let over i Rolf Heims sprælske og moderniserende iscenesættelse.