Betty Nansen Teatret fik i 1980 igen det navn, det havde båret, da den store skuespillerinde og utrættelige teaterdirektør Betty Nansen i 1917-1943 – uden skelen til janteloven – satte sit navn op over indgangen.
Profilerede teaterdirektører som Bent Mejding, Morten Grunwald og duoen Peter Langdal og Henrik Hartmann har gennem årene i perioder gjort teatret til »Det Kongelige Teaters dårlige samvittighed« med dets kombination af høj kvalitet og de rigtige skuespillere i de rigtige forestillinger.
De seneste sæsoner har det været en anden profileret kvinde, Elisa Kragerup, der har udlagt den linje, der præger det smukke, gamle teater. Det er stadig den nye, formeksperimenterende dramatik og den moderne fortolkning af teatrets klassikere, der præger repertoiret.
Det intime teater på Frederiksberg Allé er genåbnet efter en større ombygning, så det fremstår mere i pagt med sin oprindelige skikkelse. Forvent en smukkere facade, en genfortolket og mindre klaustrofobisk foyer, forbedrede toiletforhold og og lettere adgang til teatret.
Et hel nyt rum på førstesalen giver også mulighed for at garnere forestillingerne på scenen med andre oplevelser.
På den nærliggende Edisonsvej finder man desuden det mere rå Edison, der er teatrets anneksscene i et nedlagt elværk. Her placerer teatret ofte sine lidt mindre eller mere eksperimenterende forestillinger.