Jul for alle pengene: Her er de bedste forestillinger netop nu

AOK
Scene
Guide

SCENE: København er fuld af store og små scener. Berlingskes sceneredaktør, Jakob Steen Olsen, guider dig hver uge til, hvad der værd at bruge tid på, når det gælder en tur i teatret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil du en tur i teatret, men er i tvivl om, hvad du skal se?

Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, hjælper dig med at holde øje med, hvad der går på de københavnske scener, og guider til, hvad det netop nu er værd at bruge en aften på.

Med andre ord: Hvad er bedst lige nu?

1

A frightfully funny Christmas

Hele 40 år med forrygende succes: Danskerne elsker de skøre englændere i London Toast Theatres og »Crazy Christmas Cabaret«, som jul efter jul fylder Glassalen i Tivoli. First Lady of Fun, Vivienne Mckee, har igen rørt parodier, ordspil og vittigheder, musikalske optrin, skæg og ballade sammen til alletiders travestikomedie.

Uddrag af anmeldelsen:

»Vi orker det jo ikke længere. Hentydningerne til zoommøder, bløde bukser, fællessang og vatpinde i næsebor. Alt er sagt. Det er helt ærligt ikke sjovt længere! Tag os væk herfra! Bare for et par timer!

Det gør London Toast Theatre. Giver os et par timer med glæde, grin og gensyn med dansant, musik og et modebillede, som vi til gengæld kun kan glæde os over, at vi er sluppet ud af.

Jubilæumsfejringer er festlige. Det er den her i den grad. Det var faktisk lige, hvad vi havde brug for.«

Læs anmeldelsen her.

2

Rør blot ikke ved min gamle jul

Folketeatret i Nørregade har pudset teaterversionen af julekalenderklassikeren »Jul i Gammelby af«. Det er blevet til en gammeldags familieforestilling med julehjertet på rette sted:

Uddrag af anmeldelsen:

»Teatret i Nørregade er jo i det hele taget garant for det, man næsten ikke troede fandtes længere: Den type juleforestilling, der ikke forholder sig ironisk distanceret til julen og dens konsumterror eller skejer ud i et digitaliseret fantasyunivers i et desperat forsøg på at få ungerne til at interessere sig for det, der sker på scenen. Det er det, der også er så knuselskeligt ved Kasper Wiltons charmerende iscenesættelse af julestadsen: På Folketeatret tror man på julen, som vor mor lavede den. Rør blot ikke ved min gamle jul! Gammeldags? Heldigvis. Hyggeligt? Også i den grad.«

Læs anmeldelsen her.

3

I Sukkerfeens land

Det Kongelige Teater genopsætter den amerikanske koreograf Georges Balanchines version af den elskede juleballet »Nøddeknækkeren«, der i forskellige versioner gennem årene er blevet mange børns introduktion til ballettens og teatrets verden. Der er masser af eventyrstemning på scenen, når store dele af Den kongelige Ballet fortæller historien om Claras drømmerejse til eventyrland.

Uddrag af anmeldelsen:

»Til julefesten i familien Stahlbaums Biedermeier-hjem i første akt er der herlige karaktertegninger hos gæsterne, og Marie og Fritz’ onkel, Drosselmeier, er fuld af gådefuld mystik (…) Når Marie går ind i drømmens eventyrlige verden, oplever vi både krig mellem Nøddeknækkeren og Musekongen og fygende flot snefnugvals, inden hun sammen med sin prins i anden akt ankommer til Slaraffenland.«

Læs anmeldelsen her.

4

Selvfølgelig kan en kvinde spille Scrooge

Nørrebro Teater vender tilbage til »Et juleeventyr«, nu med Sofie Stougaard som erstatning for Mette Horn i rollen som julehaderen Scrooge, der skal lære at elske højtiden. Kønsskiftet fungerer glimrende.

Uddrag af anmeldelsen:

»Forvent ikke gammeldags julestads på Nørrebro Teater, selv om det naturligvis bliver jul til sidst. Instruktøren, Viktor Tjerneld, lader sit lille ensemble på kun fem skuespillere give den fuld skrue med ekspressive farcefagter. Højere og vildere er ikke nødvendigvis altid sjovere, men den noget eksalterede gennemførelse er konsekvent, selvom forestillingen bliver en smule svær at holde af med sin højtgearede tegneseriestil.«

5

Smågenial svinestreg

Adam Price har skrottet det meste af den gamle, støvede handling, og Kasper Holten sætter ind med en feststemt og legesyg luksusiscenesættelse af det hele. Operetteklassikeren »Den glade enke« er blevet til en skarp og gakket satire over kulturens vilkår i et nutidsdanmark, hvor alting sejler, og grise er en forudsætning for kunst. Og musikken? Den er stadig Lehars vidunderligt indsmigrende toner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Her er et stykke teater, der helt åbenlyst (og helt i kulturpolitikernes ånd) gerne vil trække et stort, bredt sammensat publikum til, samtidig med at det i sig selv er en satire over et teater, der helt åbenlyst gerne vil trække et stort, bredt sammensat publikum til. Vidunderligt paradoksalt!«

Læs hele anmeldelsen her.