I årevis ødelagde Helen menneskers liv med ond sladder, og nu er hendes identitet afsløret – hun er en mand

Millioner af brugere følger sladdersitet Tattle Life, hvor særligt kvindelige influencere bliver hængt ud med metoder, som Højesteret i Nordirland nu har beskrevet som en »forretning, der bygger på andres lidelser«. Nu ønsker kommentatorer, at ejeren, Sebastian Bond, kommer til at smage sin egen medicin.

Et britisk sladderforum med en anonym bagmand, der især fokuserer på kvindelige influencere inden for mode, skønhed og forældreskab, har i årevis tiltrukket sig opmærksomhed fra brugere med smag for ondskabsfuld sladder.

Nu er ejeren bag blevet afsløret som mand, efter han i årevis har givet sig ud for at være kvinde ved navn »Helen McDougal«.