Han står med nøgen overkrop og bare ben. Vender sig mod os. Flytter blikket roligt fra først den ene, så den anden i den lille skare, der har samlet sig om det oplyste vindue i galleriet. Låser sit blik fast i den enkeltes øjne med en afgrundsdyb alvor. Uden at blinke.

Glasruden isolerer ham fra os. Han er alene, vi er sammen på den anden side. Men vi har ham i ørerne, for alle ude på gaden er forsynet med høretelefoner, hvor hans stemme taler til os på den vandring, vi har begivet os ud på, og hvor han selv med mellemrum dukker op. Snart får man øje på ham, snart er han væk igen.