Han er dømt i Højesteret og har mistet sin lægeautorisation. Nu bliver hans selvmordsmanual til opera

Medlem af Etisk Råd tager kraftigt afstand fra planerne om at opsætte dømt læges selvmordsmanual som opera på Det Kongelige Teater. Forestillingens instruktør sammenligner vores forhold til aktiv dødshjælp med et andet kendt traume fra fortiden.

Svend Lings er dømt for at hjælpe syge til at dø. Nu vil Det Kongelige Teater gøre hans selvmordsmanual til en forestilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kommende opera på Det Kongelige Teater vil tage udgangspunkt i den selvmordsmanual, som den dømte læge Svend Lings har udarbejdet til patienter, der ønsker at dø.

Opsætningen står komponisten Louise Alenius for.

»John Fulljames (Det Kongelige Teaters operachef, red.) bestilte en opera af mig for tre år siden, og så meldte jeg mig ret hurtigt med denne idé. Det var den eller ingenting. Heldigvis bakkede han mig op,« fortæller Louise Alenius, der er fuldt bevidst om, at emnet er kontroversielt.

Dette er da også en del af grunden til, at hun gerne vil lave operaen.

»Selvfølgelig er der en grund, når jeg vælger at bruge tre år af mit liv på noget. Jeg føler ikke, at vi taler nok om aktiv dødshjælp. Det er noget, der sker hver eneste dag, og det er noget, der berører rigtig mange. Vi omgår næsten aktiv dødshjælp på samme måde, som vi omgik aborter før i tiden, da det var noget, der skete bag lukkede døre og var tys tys. Vi ved alle, hvad der foregår, men vi kalder det noget andet,« fortæller Louise Alenius, der flere gange har været i kontakt med Svend Lings om forestillingen.

Louise Alenius er komponisten bag »Manualen«, der får premiere 15. maj i Operaen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

Svend Lings er dømt i Højesteret for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg i 2019. Han har desuden fået frataget sin autorisation. Alligevel fastholder Svend Lings, at et menneske – hvis en række kriterier er opfyldt – har ret til at få hjælp til at dø. Den tro er han villig til at bryde loven for. Blandt Lings udgivelser er en manual på omtrent 25 sider, hvoraf selve selvmordsvejledningen kun udgør en brøkdel. Det er dette materiale, der nu bliver til opera.

Forestillingen huer ikke Morten Bangsgaard, der er medlem af Etisk Råd.

»Jeg ved godt, at kunsten kan provokere, spidde og vise menneskelivets mangfoldighed, men lige præcis her er der afsagt dom om, at Lings gerninger er kriminelle. Det er en skærpende omstændighed, at det handler om liv og død. For mig er det etisk problematisk at herliggøre handlinger, som har rettes ord for at være kriminelle,« forklarer Morten Bangsgaard.

Han understreger, at der er særlige omstændigheder på spil, når det gælder diskussion om selvmord.

»Dette er et meget følsomt emne, og man skal passe meget på med ikke at skubbe sårbare mennesker ud over en kant.«

Denne del af kritikken afviser Louise Alenius, der har valgt at lade hele forestillingen foregå i en syg krop. Hele scenerummet er således omdannet til en torso, der får det stadig værre.

»Af samme grund er dette ikke en forestilling, der vil inspirere unge med en depression. Der vil ikke sidde en eneste person i salen, der har det ligesom den krop, det lover jeg dig.«

Hun fortsætter:

»Det er frygteligt, at virkelig syge mennesker kun kan gå til Svend Lings. Jeg er helt bevidst om, at han er blevet dømt, men jeg synes, at man burde tale meget mere om den lovgivning, som han er blevet dømt efter, end at tale om ham. Jeg har mødt ham mange gange. Han er et fascinerede menneske, der har ydet et vildt offer for denne sag. Netop fordi ingen andre gør det.«

Ifølge Morten Bangsgaard kan man sagtens lave kunst om aktiv dødshjælp og livets afslutning, men han havde hellere set en opera eller en forestilling, der betonede, hvad menneskelivet også er:

»Det her taler jo ind i tidens store krav om autonomi – om at bestemme alting selv – men jeg synes, at spørgsmålet om liv og død rækker ud over det enkelte menneske. Retten til at bestemme, hvornår man skal herfra, tilhører ikke os. Der er en symbolik i, at vi kommer til verden uden at ville det, og sådan skal vi også forlade den. Det er et grundvilkår, at vi skal dø, og selvom det er svært for det moderne menneske, må vi acceptere dette.«

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Det Kongelige Teater, men dette har ikke været muligt