Betty Nansen Teatret har det i sin profilbeskrivelse, at man blandt andet skal bidrage til at nytolke klassikerne. En klassiker på teatret er ikke længere dramatikkens eviggrønne repertoire. Ibsen, Shakespeare og Holberg bliver i disse sæsoner udfordret af romandramatiseringer. Er det nutidens instruktører, der synes, dramatikkens bånd er for snære? Er det teatercheferne, der leder efter salgbare titler?
På Frederiksberg Alle, hvor også en dramatisering af George Orwells roman »Animal Farm« kan ses senere på sæsonen, kan man opleve den britiske forfatter Jane Austens milde feminisme i den fremadstormende unge instruktør Anna Balslevs sprællevende, skægge sceneversion. Hun lader kroppene sige alt det, de hæmmede 1800-tals-mennesker på scenen ikke kan, og sætter dem i spil på scenografen Laura Løwes frække skaterrampe. Som resultat står følelserne og dirrer frydefuldt. Og så er forestillingen bristefærdig af ungdommeligt skuespiltalent:
»Der er måske ikke noget revolutionerende ved denne sprællevende udgave af Jane Austens lavendelduftende kønsoprør fra en svunden tid. Slet ikke for dem, der skriger på, at teatret skal forandre verden. Men som dødcharmerende og konstant underholdende, dansende kærligheds- og klassikerleg på teatret er »Stolthed og fordom« alt, hvad den skal være.«