Følsom ungdom og Søren Pilmarks tour de force: Her er det bedste teater lige nu

AOK
Scene
Guide

SCENE: København er fuld af store og små scener. Berlingskes sceneredaktør, Jakob Steen Olsen, guider dig hver uge til, hvad der værd at bruge tid på, når det gælder en tur i teatret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil du en tur i teatret, men er i tvivl om, hvad du skal se?

Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, hjælper dig med at holde øje med, hvad der går på de københavnske scener, og guider dig til, hvad det er værd at bruge en aften på.

Med andre ord: Hvad er bedst lige nu?

1

Søren Pilmark er tilbage i topform

I vore dage ville man kalde Ibsens Dr. Stockmann i »En folkefjende« en whistleblower. Søren Pilmark er tilbage på teatret i storform som lægen, der får mundkurv på, da han vil afsløre, at lillebyens vigtigste indtægtskilde, kurbadet, er forurenet. I stedet sætter han ild til det hele i en kamp mod hele systemets råddenskab – med store personlige omkostninger.

På Nørrebro Teater har man skabt en vildt underholdende, fræk og klarsynet begavet opdatering af Ibsens tankegods.

Uddrag af anmeldelsen:

»Viktor Tjerneld har ikke bare omskrevet stykket, så der kastes moderne benzin på den medie-, magt- og demokratikritik, der allerede er indlejret i Ibsens tekst. Det er også vittigt gjort, og længe, indtil bissen skrues på og en kuldslået alvor indfinder sig, fungerer forestillingen som en skideskæg, kløgtig komedie med sikkert aftegnede figurer i satirisk belysning.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Dansk succesroman bliver til vellykket teater

Tine Høegs bestseller »Tour de chambre« er ikke umiddelbart en bog, man tænker vil gøre sig godt som teater. Men forfatteren har selv skrevet den om til teaterbrug, og det er der kommet en fin og følsom fortælling ud af. En historie om at blive til som forfatter, om kærlighed, ungdom og sorg.

Uddrag af anmeldelsen:

»Sigrid Strøm Reibo har i sin instruktion fanget hver dobbelthed, hver undertone og hver sitrende hemmelighed i Tine Høegs stramt fortalte historie om de store følelser og farlige hemmeligheder. Den giver historien nye dybder og er en sjældent godt ramt omplantning af én kunstform til en anden. Uanset om man har læst »Tour de chambre« eller for første gang træder ind på det københavnske kollegie, når man sætter sig i teatersædet.«

Læs anmeldelsen her.

3

Til fest med Whitney

Musicalversionen af den populære Whitney Houston-film »The Bodyguard« rummer ikke bare numrene fra filmen fra 1992, men også en lang række andre af popdronningens hits. Og heldigvis er teaterversionen, der ind imellem forvandler sig til en regulær koncert, en uhøjtidelig omgang, der ikke tager sig selv alt for alvorligt. Det hele fungerer, inklusive Andrea Lykke Oehlenschlæger, der trækker størstedelen af læsset som Danmarks svar på Whitney.

Uddrag af anmeldelsen:

»Hun har ikke bare stemmen, men også udseendet til at være en mere end acceptabel dansk udgave af den Houston, som musicalen uvægerligt inviterer til sammenligning med. Men hun mere end klarer de mange sange, der både kræver soulpræget bund og imponerende toptoner, ekvilibristiske fraseringer og rendyrket lungekraft. Det er, for nu at sige det ligeud, til at gå på halen over.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Kenters triumf

Tommy Kenter fik en stor og fortjent succes som Tevye i »Spillemand på en tagryg«, historien om mælkemanden og familieoverhovedet, der skal lære at indse, at nye tider er kommet til det lille jødiske samfund i tiden omkring år 1900. Nu er den varme, vittige og vedkommende forestilling tilbage, sådan som den skulle have været det allerede sidste sæson.

Uddrag af anmeldelsen:

»Tommy Kenter har gennem et snart langt liv på scenen været komikeren, der har haft den højeste menneskelige – eller skal vi ligefrem sige tragiske – dimension med sig i alt, hvad han gør. Her er rollen, der samler så meget af alt det, han er, alt det, han kan, i takt med, at følsomheden vokser i musicalen. Når han lader de rødrandede øjne i det formidable, kødfulde bulldog-ansigt fyldes af tårer, lægger ømhed i sin rustne stemme, viser han os hele menneskets evne til at tilgive og bøje sig mod andre,« skrev vi her i avisen. Rundt om ham en smukt afstemt, dynamisk forestilling.

Læs hele anmeldelsen her

5

Fandens god »Faust«

Historien om videnskabsmanden, der sælger sin sjæl til djævelen for magt og muligheden for at opleve sin anden ungdom, var oprindeligt et læsedrama af Goethe, men blev til fransk, romantisk opera i 1859, hvor Charles Gounods opera havde premiere. Det Kongelige Teater har hentet den flotte opsætning hertil fra Opernhaus Zürich. Berlingskes anmelder var stærkt begejstret for den sublime iscenesættelse, men desværre var premieren præget af indisponerede sangere og stærkt svingende sanglige kvaliteter. Ellers havde karakteren været helt i top.

Uddrag af anmeldelsen:

»Så se den endelig, denne »Faust«, det er på mange måder en helvedes god forestilling, og lad os så krydse fingre for, at Kyungil Ko bliver klar igen, så Mefistofeles ikke længere skal være delt i en krop og en stemme. Hvordan det så som helhed bliver til den tid, kan vi af gode grunde ikke vide. Konklusionen nu er, at der i det store og hele var tale om en seksstjernet premiere, men at det grundet de nævnte minusser ikke kan blive til mere end fire. Fandens også.«

Læs hele anmeldelsen her.

6

Ballettens publikumsfavorit er tilbage

»Come Fly Away« har i flere sæsoner været Den Kongelige Ballets uforpligtende og letbenede pengemaskine. Den spinkle handling, der stort set ikke rigtig er der, lader 15 dansere, hvoraf fire par er hovedpersoner, mødes på en natklub, hvor kærlighed, begær, sorg, glæde og jalousi får frit løb. Bagest på scenen spiller det yderst dygtige bigband med bassisten Chris Minh Doky i spidsen til Frank Sinatras båndede, fløjlsbløde sangstemme.

Uddrag af anmeldelsen:

»I det hele taget er »Come Fly Away« godt castet, instrueret og danset, og musikken swinger, så det er en fornøjelse. Koreografien har mange raffinementer og også sjove gestiske hentydninger til sangene. Men den har også mange klichéer, gentagelser og ikke mindst piruetter og kan virke lidt lang i sin nummerstrukturerede form.

Læs hel anmeldelsen her.

7

Toppen af pyramiden

Instruktøren Tue Bierig og teatret Fix & Foxy sender atter levende mennesker fra virkeligheden ind på scenen i clinch med hinanden – og ikke mindst med publikum. I denne omgang en repræsentant for de allerrigeste, der pludselig står ansigt til ansigt med alle skæbnerne fra samfundets bund. Forestillingen har sine foruroligende øjeblikke, men nøjes ellers med blot at konstatere, at ulighed findes.

Uddrag af anmeldelsen:

»Tue Bering fortsætter det effektive ubehagets konfrontationsteater med virkelighedens kroppe og skæbner, han har udforsket i en lang række interessante forestillinger, og som han har kastet i hovedet på det henslumrende, homogene og privilegerede publikum, der også spiller en væsentlig rolle i forestillingerne, og som han konstant arbejder på at vække af døsen.«

Læs anmeldelsen her.

8

Retten til at være menneske

Uden at klynke fortæller fem LGBT+-personer om deres liv, frygt, drømme og forhåbninger som seksuelle minoriteter. Den tyske teatermand Falk Richter har sammen med sit hold af internationale performere skabt en både voldsomt energisk og bevidsthedsudvidende, mangefacetteret forestilling, der svinger flot og sanseligt mellem lys og mørke, og som handler om retten til at være det menneske, man er født som.

Uddrag af anmeldelsen:

»Det er en helt central og meningsfuld del af Falk Richters forestilling, at performerne er LGBTQ+. Ikke kun fordi »Pride« er Det Kongelige Teaters stort anlagte bidrag til WorldPride Copenhagen21, men fordi de medvirkendes personlige historier danner et unikt, autentisk grundlag i forestillingen. Deres historier er skrevet sammen med andres erfaringer og oplevelser og med fakta, aktivisme og politik til en stærk, følelsesfuld og direkte informativ collage over livet som ikkeheteroseksuel.«

Læs hele anmeldelsen her.

9

Endelig kan vi grine af corona

Jakob Steen Olsen var forbi Dyrehavsbakkens cirkusrevy, der nærmest er blevet et symbol på, at vi snart kan grine igen. Det er en revy, der nærmest former sig som et opgør med alt det, vi efterhånden godt må sige, vi er trætte af ved corona. Den har i det hele taget alt, man efterhånden kan forvente af Danmarks største revy. Herunder akkurat Ulf Pilgaard, der takker af efter et langt livs indsats i latterteltet.

Uddrag fra anmeldelsen:

»Lad os slå det fast med det samme: Årets udgave af Cirkusrevyen er en succes. Værd at vente på. Den har faktisk det hele. Den har showet: De obligate, sexede dansenumre sidder lige i skabet, udstyret er bedre end længe. Den har det sjove: Selv de ding-dong-goddag-hvad-skal-det-være-sketches, der vel kan betegnes som hurtige illustrerede vittigheder, gribes an med fart, tempo, schwung og spilleglæde. Og sidst, men ikke mindst: Den har satiren.«

Læs anmeldelsen her.