Er tre og en halv time for langt til en teaterforestilling? Ikke når eminente Jens Albinus er med

Det er alt andet end miserabelt, når et stærkt hold skuespillere tager fat på Victor Hugos murstensroman, der ellers mest er kendt som musical. Det ender som en helt anderledes aften med skuespilleren i centrum – men kom veludhvilet.

Jens Albinus har ved premieren stadig manuskriptet med de gule overstregninger i hånden.

Med kort varsel har han overtaget hovedrollen fra en kollega i Betty Nansen Teatrets dansk-norske samarbejdsprojekt, en sceneudgave af Victor Hugos murstensroman »Les Misérables« – eller »De elendige«, som den vel egentlig hedder på dansk.