Dansk teater fylder 300 år i dag.
Det fejres på teatre over hele landet i den kommende tid. Med teaterforestillinger, som behændigt indgår i jubilæet over hele landet – Det Kongelige Teater har for eksempel premiere på Ludvig Holbergs komedie »Den vægelsindede« fredag aften. Og søndag eftermiddag er der festforestilling, dog uden en coronaramt protektor, teaterdronningen Margrethe, som hædersgæst. Også en række udstillinger kaster et blik tilbage på tre århundreder på de danske scener.