Det Kongelige byder på atomdrama uden eksplosioner

Klogt, kultiveret og lidt kedeligt: Det Kongelige Teaters udgave af »København«, teoridrama på højeste plan, illuminerer snarere end slører det ordrige stykkes konstruktioner.

Det Kongelige Teater forsøger sig med det snart 25-årige stykke »København« i 100-året for Niels Bohrs nobelpris. Her Mikkel Arndt som den tyske fysiker Werner Heisenberg og Jens Jørn Spottag som Bohr. Emilia Therese

Hvad er det, der har fået Det Kongelige Teater til at hente britiske Michael Frayns skuespil »København« frem fra gemmerne?

Det er snart et kvart århundrede siden, vi sidst så den på en dansk teaterscene, dengang på Betty Nansen Teatret. Andet og mere, end at det i år er præcis 100 år siden, Niels Bohr fik sin nobelpris i fysik?