De bedste teaterscener i København: Her kan du mærke, du er i live

AOK
Scene
Guide

Københavnerne er vilde med at gå i teatret. Det kan godt være, mobiltelefonen tager vores tid. Men måske netop derfor er behovet for liveoplevelser og det at få sat tilværelsen i perspektiv sammen med andre mennesker ikke til at vælte af pinden. Hovedstaden byder da også på en lang række teatre, store og små scener, med hver deres særlige stemning og profil.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavnerne er vilde med at gå i teatret. Heldigvis har vi et teaterbillede, der tilgodeser lidt af hvert.

Hvad enten man er til store, glade musicals, klassisk dramatik, eksperimenterende performance, dans eller børneteater – det københavnske teatersupermaked har noget på hylderne til alle.

At udpege nogle teatre som de bedste er egentlig noget uretfærdigt pjat. For alle ved, at nogle gange går det godt, andre gange knap så godt, når man laver teater.

Det handler nemlig om levende menneskers møde med andre levende mennesker. På scenen og mellem skuespillere og sal.

Og man må tage chancer, hvis mødet skal blive godt, og teatret skal være på omdrejningshøjde med den tid, det er sat i. Så kan meget ske.

Men her er i hvert fald fem af de større scener, som på hver deres måde har klare profiler, og hvor der er god chance for at løbe ind i en berigende aften i teatret.

1

Københavnske teatres kronjuvel

Betty Nansen Teatret fik i 1980 igen det navn, det havde båret, da den store skuespillerinde og utrættelige teaterdirektør Betty Nansen i 1917-1943 – uden skelen til janteloven – satte sit navn op over indgangen.

Profilerede teaterdirektører som Bent Mejding, Morten Grunwald og duoen Peter Langdal og Henrik Hartmann har gennem årene i perioder gjort teatret til »Det Kongelige Teaters dårlige samvittighed« med sin kombination af høj kvalitet og de rigtige skuespillere i de rigtige forestillinger.

De seneste sæsoner har det været en anden profileret kvinde, Elisa Kragerup, der har udlagt den linje, der præger det smukke, gamle teater. Det er stadig den nye, formeksperimenterende dramatik og den moderne fortolkning af teatrets klassikere, der præger repertoiret.

Det intime teater på Frederiksberg Allé genåbner efter en større ombygning i januar 2022, hvor det vil fremstå mere i pagt med sin oprindelige skikkelse. Forvent en smukkere facade, en genfortolket og mindre klaustrofobisk foyer, forbedrede toiletforhold og og lettere adgang til teatret.

Et hel nyt rum på førstesalen giver også mulighed for at garnere forestillingerne på scenen med andre oplevelser.

På den nærliggende Edisonvej finder man desuden det mere rå Edison, der er teatrets anneksscene i et nedlagt elværk. Her placerer teatret ofte sine lidt indre eller mere eksperimenterende forestillinger.

Læs mere her

2

Folkeligt og fint

Siden 1857 har der været spillet teater i den gamle bygning i Nørregade, der oprindeligt husede en såkaldt Hippodrom, det vil sige en indendørs hestevæddeløbsbane.

Hippodromen er stadig navnet på en af Folketeatrets intimscener i det efterhånden topmoderniserede teaterhus, som også tæller den hyggelige, guldstukne Store Scene med plads til 574 tilskuere, Snoreloftet og senest Kvisten.

Så sent som i 2015 blev teatret renoveret med et langt mere inviterende indgangsparti ud til den smalle Nørregade, plads i foyeren, flere barer oppe og nede.

Resultatet er en langt mere tidssvarende teaterbygning for både tilskuere og teaterfolk. Teatrets motto er »Folket til gavn og glæde«, og det gælder stadig for den blanding af familie- og musikforestillinger, klassikere, sjov og alvor, der karakteriserer repertoiret.

Her satser man på en blanding af tradition, underholdning og soliditet, og teatret er også begyndt at lægge scene til gæstende børneteater. Folketeatret er også landets største udbyder af turnéteater, og nogle af teatrets forestillinger kan både ses på moderscenen i København og ude i landet.

Læs mere her

3

Musik skal der til

Det kan godt være, teatret hedder Det Ny Teater, men faktisk er den smukke teaterbygning, der er kilet inde i en passage mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade, et af Københavns ældste teatre, der første gange slog dørene op i 1908.

I dag er teatret hjemsted Københavns store musicalscene, der har satset næsten fuldtonet på sangen og musikken, siden det slidte teaterhus blev reddet og flot restaureret med genåbning i 1994.

I dette årtusinde har den danske musical taget kæmpeskridt. Publikum kan tilsyneladende ikke få nok af sang og musik, og mange udbydere er kommet til.

Men Det Ny Teater, selv et udstyrsstykke med lysekroner og plys, er forblevet en garant for store forestillinger af høj kvalitet.

På det Ny Teater går man aldrig ned på det udstyr, teatrets publikum er kommet til at forvente af musicalscenen, hvor velkendte klassikere går hånd i hånd med genrens nyere knopskydninger.

Nogle af de sidstnævnte kan man se i underetagens gamle kulissemagasiner, hvor scenen Sceneriet holder til. Det er også her, man finder de syngende tjenere i restauranten Teaterkælderen.

Læs mere her.

4

Hjertet af dansk teater

Det Kongelige Teater har adresser flere steder i byen.

Dels er der selvfølgelig Gamle Scene, nationens forgyldte festsal, som lejlighedsvist bruges til klassiske opera og ballet og til musikforestillinger, hvor der skal sælges mange billetter.

Dels er der Operaen ude på Holmen, som ingen for alvor har omfavnet, og som stadig er lidt besværlig at komme til.

Og så er der selvfølgelig Skuespilhuset, som åbnede på den anden side af havnen i 2008 med Boje Lundgaard og Lene Tranberg som arkitekter.

Gå ud på Inderhavnsbroen og se, hvor smukt teatret føjer sig ind i omgivelserne med sin pakhuslignenede facade.

Også indenfor er det et funktionelt hus, hvor hele tre scener giver et moderne nationalteater med et vidtfavnende repertoire de udfoldelsesmuligheder, det skal have:

Den mørktonede, huleagtige Store Scene, designet med inspiration fra klassiske, italiensk renæssanceteatre, der huser 650 tilskuerpladser, samt to mindre scener.

Fra den rummelige, afskallede foyer er der flot panoramaudsigt over havnen, og med den tilstødende Ofelia Plads er der masser af muligheder for at forlænge teateroplevelsen i sommerhalvåret.

Hamlets elskede har også givet navn til teatrets restaurant.

Læs mere her.

 

5

Morskab med mening

Nørrebro Teater er dedikeret til det gode grin. Men i takt med, at de københavnske teatres profiler er blevet mere udviskede, end de var engang, er fortolkningen, af hvad der er morskabsteater, lidt mere flydende.

Teatret serverer morskab med mening ud fra ideen om, at det, der er sjovest, er det, der har en klangbund i noget, vi kender til.

Nørrebro Teater, som siden åbningen som serveringsteater i 1886 har haft dybe rødder i det folkelige, ukomplicerede teater, er blevet bygget om af flere omgange.

Københavns mest sammensatte bydels gamle, folkelige teaterhus fremstår i dag som en moderne teaterbygning, hvor det både er muligt at hænge ud i underetagens bar med den karakteristiske frise over Nørrebros pejlemærker eller på den rummelige førstesal.

Forestillingerne på hovedscenen blandes med et udbud af aktiviteter: et Late Night-program med blandede bolsjer er blevet en populær tradition, men teatret arrangerer også løbende fællessang, debatter, foredrag og oplæsninger.

Læs mere her

6

Spektakulært og sanseligt skævt

Østerbro Teater er fællesbetegnelsen for hele tre scener på Østerbro. Dels Teater Republique, der ligger på Østerfælled Torv og har to fleksible teaterbygninger på hver sin side af pladsen. Dels det store Østre Gasværk Teater, Københavns vel nok mest specielle scene.

Det storslåede teaterrum er indrettet i den cirkelformede gamle gasbeholder, der blev tegnet af arkitekten Martin Nyrop og rejst i 1878.

Den runde form, de nøgne, rå vægge og det kuppelformede tag skaber en helt særlig atmosfære og appellerer til store fortællinger, der fylder i rummet – ikke sjældent tilsat musik.

100 år efter, hvor gastanken for længst var tømt, opdagede teatermanden Morten Grunwald stedets muligheder, da han kravlede over et plankeværk.

Han indledte en kamp for at gøre stedet til et permanent teater, hvilket lykkedes i 1992.

I dag ledes det i fællesdrift med det mere eksperimenterende Republique, der hovedsageligt fokuserer på ny dramatik iscenesat af nogle af tidens skarpeste instruktører.

Læs mere her.