Betty Nansens sæsonåbning ender som Faust for dummies
Den nye ledelse på Betty Nansen vil kradse i hjernen på publikum. Mere af det! Men i sæsonens første store udspil reduceres »Faust« til triviel aktuel satire befolket af tegneseriefigurer.

Den nye ledelse på Betty Nansen vil kradse i hjernen på publikum. Mere af det! Men i sæsonens første store udspil reduceres »Faust« til triviel aktuel satire befolket af tegneseriefigurer.

Det er ikke fordi det har skortet på store programerklæringer fra den nye ledelse på Betty Nansen Teatret. Sådan skal det være. Det er godt at have ambitioner på teaterkunstens vegne.
Det er den kollektive fordummelse, de er ude efter. De vil skabe kritisk samtidsteater, der »kradser i hjernen« og udfordrer de sandheder, publikum tager for givet.