Charlotte dagdrømmer. Hun vil væk fra Amager. Hun vil leve et liv med lidenskab.

I en af hendes fantasier står naboen Eskildsen uden for nabokvindens hvide hus. Han fisker sin telefon op af lommen og tjekker datoen og ugedagen inde i kalenderfunktionen. Den er god nok, det er torsdag, det er ugens store knalde-udenom-dag, ingen tvivl om det.