Saxo Bank jubler med Bjarne Riis

Tre ugers massiv eksponering har givet ledelsen i Saxo Bank en god mavefornemmelse, når det gælder for en forlængelse af sponsoratet med Bjarne Riis’ cykelkrigere. Et sponsorat, hvor kun Tour de France tæller.

”Det afgørende er, at vi kan tjene penge på det. Vi kan helt klart se en effekt på trafikken på vores hjemmeside, mens vi i øjeblikket holder i øjeblikket et skarpt øje med kundeadfærden,” siger Kim Fournais, adm. direktør i Saxo Bank og sponsor bag Team Saxo Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der blev festet til den lyse franske sommermorgen, da cykelridderne i årets Tour de France havde parkeret jernhesten for sidste gang søndag eftermiddag.

Ikke mindst hos sponsoren bag Team Saxo Bank var der eufori efter tre uger med massiv eksponering af den danske bank med de internationale ambitioner.

”Det har været en fantastisk oplevelse,” siger adm. direktør for Saxo Bank Kim Fournais, der oven på de seneste tre uger i den internationale sportsverdens centrum, bestemt ikke er afvisende over for en forlængelse af det sponsorat, der løber frem til 2011 og koster i omegnen af 50 mio. kr. om året.



Succeskriteriet er nye kunder
”Det afgørende er, at vi kan tjene penge på det. Vi kan helt klart se en effekt på trafikken på vores hjemmeside, mens vi i øjeblikket holder i øjeblikket et skarpt øje med kundeadfærden,” siger Kim Fournais, men erkender, at det i sidste ende kommer ned til en mavefornemmelse. Og den er i øjeblikket rigtig god.

”Jeg tror, at det er det helt rigtige med de produkter, vi har på banen nu og i den kommende tid, hvor vi forsøger at ramme meget bredere målgruppe. Der tror jeg også, at de langsigtede effekter vil vokse,” siger Kim Fournais.

”Men kendskab betaler ingen regninger, så for os er succeskriteriet nye kunder. Vi har fået meget positive meldinger fra Østeuropa, Schweiz og Paris i kølvandet på Tour de France. Men vi mangler stadig konkrete tal,” siger Kim Fournais, Saxo Bank har været med som sponsor et år, men det er kun det seneste halve år, at man har været hovedsponsor.

Massiv eksponering
Og selvom effekten endnu ikke har vist sig i kundekartoteket, er der ingen tvivl om, at Team Saxo Bank har sikret banken massiv eksponering de seneste tre uger, hvor cykelholdet om nogen har tegnet verdens største cykelløb.

En uge i den gule førertrøje, tre etapesejre, en hvid ungdomstrøje, en samlet andenplads og generel flot kørsel har eksponeret Saxo Banks navn verden over. Også selvom det genopståede cykelfænomen Lance Armstrong fik held til at skubbe storebror Schleck ned fra podiet i Paris. Lance Armstrongs tilbagevenden til Tour de France har nemlig i sig selv affødt massivt opmærksomhed.

Alene i Danmark er den gennemsnitlige danskers forbrug af Tour de France vokset markant. En udregning foretaget af Medieedge:cia foretaget for Berlingske Business viser, at danskerne i gennemsnit så 377 minutters live Tour de France på TV 2 og TV 2 Sport i år, mod henholdsvis 255 minutter sidste år og 215 minutter året forinden. Dertil kommer diverse sammendrag og nyhedsudsendelser. ”Det faktum, at der ikke har været noget VM eller EM slutrunde lige inden Tour de France, som kunne have gjort danskerne trætte af sport i TV har betydning. Derudover har der været en meget stor medieomtale på grund af Lance Armstrongs tilbagevenden, ligesom, der har været flere danskere i Tour feltet,” siger Michael Jensen, mediaresearcher hos Mediaedge:cia.

Også internationalt er der interesse. Ifølge hjemmesiden Outside24 affødt over 3000 artikler i internationale medier de første to uger af løbet. Mere end tre gange så meget som Coca-Cola.

Saxo Banks navn skal imidlertid og blæses massivt ud til verden i løbet af de tre uger, som løbet står på, da Team Saxo Banks deltagelse i de øvrige cykelløb stort set ingen omtale giver i de internationale medier. Det viser Saxo Banks egne målinger. Dermed skal effekten af det store sponsorat hentes hjem på bare tre uger.

”Det betyder, at man virkelig skal være oppe på mærkerne i den uge,” siger Jeppe Madsbad Lauritzen, der er direktør for sponsorvirksomheden Promovator. Han peger på, at Team Saxo Bank ud fra en ren kommerciel synsvinkel burde have en anden sammensætning af ryttere.

”Saxo Bank har afdelinger i Danmark, Schweiz, England, Spanien, Singapore og Japan. Cancellara er fra Schweiz, men ude fra et kommercielt synspunkt burde man skifte brødrene Schleck ud med Mark Cavendish fra England og Contador fra Spanien,” siger Jeppe Madsbad Lauritzen. Da Fabien Cancellara vandt prologen i London i 2007 viste en analyse for den daværende sponsor CSC, at det ville koste minimum 10 mio. kr. at købe sig til den tilsvarende eksponering i TV i syv udvalgte lande.