En dag med... En nej-vælger

Sværtegade følger en typisk nej-vælger over en dag, der blandt andet byder på spark af kattekillinger og forventningsfulde indbrudsbander.

1

09.14 Ringer til min indbrudsbande for at høre, hvordan nattens rov er gået. Som forventet er de nok engang blevet stærkt hæmmet af Europol i udøvelsen af deres lyssky virke. Fordømt. Forhåbentlig kan vi få gjort noget ved det til december.

11.37 Sparker en kattekilling, som mjavede noget, der mistænkeligt lød som EU-hymnen, Beethovens Ode til glæden. Det føltes godt. Jeg hader kattekillinger næsten lige så meget, som jeg hader Jean-Claude Juncker.

12.30 Mødes med min napolitanske ven Donny på Restaurant Cosa Nostra til en dejlig gang antipasti og afslappet snak om, hvordan vi bedst får organiseret den organiserede kriminalitet, når vi nej-sigere får gjort det umuligt for politiet at samarbejde på tværs af grænser.

14.00 Stjæler en slikkepind fra en fireårig pige med rottehaler. Forsøger at begrunde det med min modstand mod EU, men må opgive. Overvejer, om det er modstanden mod EU, der gør mig ond, eller om onde mennesker blot bliver tiltrukket af EU-modstand, mens jeg nyder slikkepinden lige så meget som lyden af barnegråd.

18.21 Ser, at Radikal Ungdom har lanceret kampagne med spørgsmålet »Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere.« Jeg synes det er utrolig fordomsfuldt og diskriminerende. Selvfølgelig får man begejstrede børnelokkere. Men hvad med de begejstrede kvindehandlere og indbrudsbander. Hvorfor er de udeladt? Er forskelsbehandling nu radikal politik?

22.31 Mette Frederiksen siger nu, at ja-siden er oppe mod »markante, mørke kræfter«. Det virker, som om ja-sigerne helt har tabt sutten. Vi er slet ikke »markante«, men blot helt almindelig mørke kræfter, der arbejder idealistisk og på græsrodsniveau for et dårligere Danmark. Skuffende, at hun holder debatten på et så primitivt niveau.