En dag med… Copenhagen Fashion Weeks smukkeste model

Tvivlsomme arbejdsforhold, fedtfattigt vand og aflagte striksokker fra Henrik Vibskov. Sådan er livet for den gudesmukke daglejer, som Sværtegade følger.

06.12 Dagen starter tidligt med en nærende vitaminvand (kun 0,3 % fedt) og broccolidampe, hvorefter jeg gennemgår mine ansigtsudtryk i spejlet: Sur, mut, forurettet, gnaven, uimponeret, apatisk og min favorit: Birthe Rønn Hornbech.

08.30 Mellemmåltid bestående af to stykker tyggegummi (jeg synder og har taget den sukkerholdige slags med hjemmefra) og mere vand. Vigtigt at samle energi til den lange tur ned ad catwalken.

10.25 Snakker med hende, der har hyret mig til eftermiddagens show. Desværre kan hun ikke love mig egentlige penge, men garanterer mindst to blikke fra Karl Lagerfeld. Han sidder ganske vist i Paris lige nu, men det er stadig bedre end sidste år, hvor jeg blev betalt i aflagte striksokker fra Henrik Vibskov.

13.15 Styrker mig på et stykke ananas fra et frugtfad, som en af designerne har stillet frem. Temmelig uansvarligt, når man tænker på kalorieindholdet. Formår alligevel at klemme mig ned i et par cellofanbukser, størrelse 8 år.

14.44 Efter en time med makeupartisten, der giver mig looket “Afrika møder Læsø”, skal jeg iklædes den såkaldte Third World-kjole, der består af over en million hårstrå fra indiske børn, guldvævet silke og et kæmpe slæb i form af Aung San Suu Kyi. Heldigvis ingen høje hæle.

16.53 Endelig en pause med Børsen og Financial Times, som jeg skjuler i et Vogue-blad for at undgå spydige kommentarer. Da jeg i går fortalte en af de andre piger, at jeg selv ordnede min selvangivelse, blev hun så chokeret, at hun kom til at spise et stykke hvidt brød.

17.57 Læser endnu en vred kommentar om modeugens syge kropsidealer fra en eller anden klumpedumpe, der ser ud til at veje mindst 55 kilo. Forstår slet ikke al virakken: Hvis man er glad for sin fede, slaskede, tætbyggede og dværgagtige krop, kan man da være ligeglad.