Der kom sidste brev fra… De udflytningstruede statsligt ansatte,

Kære københavnske medborgere, politikere og andre danskere i den civiliserede verden,

Om kort tid vil regeringen efter Dansk Folkepartis forslag tvinge os ud af hovedstaden og sende os til arbejdspladser i den yderste udkant af Danmark. Som Stalin sendte klassefjender til Sibirien, som Mao sendte intellektuelle ud på markerne, og som de tyngende boligpriser i dag sender studerende til Vanløse, Virum og Frederikssund (ikke lige vores børn, som vi jo har købt lejligheder til, men I forstår meningen). Sådan vil de sende os ud; som var vi Volgatyskere eller Krim-tatarer.

Derud hvor S-toget for længst er stoppet, hvor genbrugsbutikkernes tøj faktisk består af folks grimme og forkastede tøj, og hvor hverken Irma eller Illum tør træde. Der, hvor de folkevalgte selv kun bevæger sig ud under valgkampen. Der vil de sende os hen og håbe, at vi bliver glemt.

Men vi forsvinder ikke uden kamp! Vi holder hovedet og den statsgaranterede pension højt, når vi stiger på DSB’s InterCity Lyn mod udkanten. For vi ved, at man vil huske os som dem, der forsøgte at bevare et bureaukrati af høj kvalitet på nogle af landets dyreste kvadratmeter. Man vil huske vores omstændelige sagsbehandling, vores prætentiøse kancellisprog og vores brave indsats for at holde midaldrende cand.mag.-kvinder solidt i den øvre middelklasse. Derfor går vi ængstelige, men fortrøstningsfulde vores undergang i møde og vil kæmpe for økologiske frugtordninger, hvor end skæbnen bringer os hen!

Sidste hilsner,
De udflytningstruede