Der kom et brev fra… Sverige

Kære Danmark,

Læs mere
Fold sammen

Vi bliver nødt til at understrege, at det af hensyn til broderlandskærligheden er os magtpåliggende, at I ikke sender alt for mange flygtninge over Øresund.

Og hvis vi skal være helt ærlige, har vi faktisk ikke særlig meget lyst til at tale med jer lige nu. I har nemlig været temmelig uartige og ikke overholdt vores aftaler, og det er altså et problem.

Ikke fordi det er en byrde for os at modtage flygtninge, tværtimod. De skaber mangfoldighed og fremtidssikrer vort aldrende velfærdssamfund i en grad, der nærmest er overvældende.

Men alle disse fordele vil vi naturligvis ikke have for os selv. Som det land, der altid har repræsenteret fornuftens stemme i Skandinavien i modsætning til jer drukkenbolte og de skiløbende kristne oppe i fjeldene mod vest, bliver vi nødt til at sørge for, at I også indser, hvad der er bedst for jer selv og ikke mindst for jeres selvopfattelse som anstændige

Fold sammen
Læs mere

Det betyder som sædvanlig, at I skal gøre som os. Så selvom vi måske bliver nødt til at arrestere en del danskere for at smugle de flygtninge til Sverige, vi som humanistisk stormagt gerne vil have, er det altså for jeres eget bedste. Så tag nu bare og lyt til Dansk Folkeparti, der også kræver, at I patruljerer jeres grænser, så folk ikke farer hid og did.

Formanende hilsner,
Storebror