Der kom brev fra… Michael Dyrbys elskerinde,

Kære nyfigne borgere,

Læs mere
Fold sammen

Spekulationerne om mig og Michaels forhold har været mange. Sendte han lumre billeder? Afslørede han sære seksuelle tilbøjeligheder? Nej, sandheden er langt mere chokerende.

En dag modtog jeg fx et billede af Michael, hvor han fuldt påklædt sad i sin sofa og nød et DR-program, mens der var Vild Med Dans på TV 2. Teksten lød: “Endelig lidt seriøst fjernsyn. Hader Nikolaj Hübbe.”

Når vi var sammen, insisterede han på at se TV 2 NEWS, bare så han kunne kritisere, at de sendte de samme nyheder i ring. Jeg forsøgte at forklare ham, at det var hele pointen med kanalen, men så blev han vred og ville se et realityprogram på Kanal 5. Han elskede Janni & Karsten.

Nogle gange kunne han sende Stéphanie Surrugue sms’er midt om natten, hvor han truede hende med, at hun skulle stå for vejret eller styre et haveprogram på TV 2 Fri, så hun til sidst flygtede til DR.

Nå, men det var bare en forsmag. Giv et kald, hvis I vil høre mere. Jeg har blandt andet en historie om Michael, Jes Dorph-Petersen og en cigaretruller, der sætter hele TV 2 i et utrolig dårligt lys.

Kærlig hilsen,
Elskerinden