Danmark desværre langt fra DDR

Der er endnu et stykke vej til kafkaske tilstande her i landet, beklager en tidligere efterretningsofficer fra den østtyske sikkerhedstjeneste, Stasi. Alligevel er han positiv, når kontrolgrupper og Danmarks Radio overvåger borgerne og opfordrer dem til at angive hinanden.

Foto: Scanpix

Hvor var det dejligt at se DR 1’s nye TV-udsendelse, “Aktion socialt bedrageri”, hvor kommunale kontrolgrupper heltemodigt undersøger borgernes privatliv. Og hvor blev jeg fyldt med optimisme, da jeg hørte, hvordan det stolt statsejede mediehus forklarede spidsfindighederne i at melde sin nabo til kommunen.

I mange år har jeg levet som tilflytter fra en nation, der for over 20 år siden mistede sin enestående mulighed for at hjælpe borgerne til et liv i fællesskabets tjeneste: Østtyskland. Mit nye land, Danmark, har aldrig haft denne mulighed, og jeg så i mange år, hvordan manglen på regulering førte til en uhyggelig løssluppenhed: Danskerne talte åbent om deres liv og afslørede endda potentielt skadelige detaljer.

Men måske er denne farlige snakkesalighed på retur. Lad mig illustrere med et eksempel fra mit eget liv: I mange måneder har en fremmed mand slået græs for min nabo, en 76-årig kvinde, der modtager folkepension, men samtidig temmelig sikkert strikker en del tøj til sine børnebørn. Disse to tilfælde af sort arbejde har jeg før ladet passere. Men nu føler jeg mig kaldet til at afsløre den samfundsundergravende adfærd!

Alligevel må jeg standse min sentimentale snak, fordi den danske stat på trods af en lovende start slet ikke er kommet i mål. For det første er reglerne for socialt bedrageri alt for klare, hvilket gør det svært at forfølge hvem som helst. Ganske vist er kriteriet for, hvornår en borger er enlig, temmelig vagt, hvilket giver den enkelte kommunalmedarbejder en betryggende magt. Men vi må have flere af disse udefinerbare forbrydelser.

Forestil jer et land, hvor den studerende ikke ved, om han er SU-berettiget, fordi studieordningen ændrer sig hver uge. Et land, hvor det at lave mad til sin familie kan kategoriseres som sort arbejde, og kontrolgruppen derfor må se sig nødsaget til at filme ind af borgernes vinduer. Et land, hvor min anstrengende gamle nabo ikke længere tør fortælle mig om sin dårlige ryg af frygt for, at jeg vil angive hende for at fuske med sin sygeforsikring.

En storslået vision, som jeg vil opfordre DR, kommunerne og alle andre myndigheder og statslige apparater til at forfølge. Før an, Moder Danmark!