Zoologiske haver slipper ikke for afgift

Foto: Brian Bergmann. (ARKIV) En af mange oplevelser i Københavns Zoologiske Have er, når der trænes med de store rovfugle. Her er det dyrepasser Julie Bertelsen som falkoner der viser, hvad den brunskuldrede våge kan mandag 17. april 2006. Zoologiske haver vil sidestilles med museer og dermed slippe for lønsumsafgift. Højesteret siger nej. Det skriver Ritzau, torsdag den 7. juni 2018.
Læs mere
Fold sammen

Højesteret vil ikke lade zoologiske haver slippe for at betale lønsumsafgift. De kan ikke sidestilles med museer, som er fritaget for afgiften, lød det torsdag fra retten i fire zoologiske anlægs sag mod Skat.

Landsretten nåede sidste år samme resultat.

De zoologiske haver i København, Odense og Aalborg har sammen med akvariet Nordsøen Oceanarium argumenteret for, at de bør fritages. De bedriver nemlig også forskning og formidling og har videnskabeligt personale ansat.

»Vi respekterer domstolens afgørelse og anser sagen for afsluttet,« siger økonomichef i Københavns Zoo Lene Heede Sørensen.

De fire zoologiske anlæg anslår, at afgiften for dem løber op i 4,5 millioner kroner om året.

/ritzau/