Mandag eftermiddag holdt en bil ind ved en vestjysk mark. Vinduet blev rullet ned. Kort efter blev stilheden afbrudt af et skud fra et jagtgevær. Skuddet blev enden for en ung hun-ulv. Samtidig blev det startskuddet på endnu et kapitel i debatten om de danske ulve.
Videnskabelig direktør for Københavns Zoo, Bengt Holst, er klar i spyttet, når han forklarer Berlingske, hvad han mener om den verserende ulvedebat.
»Der er desværre opstået et hysteri, når det kommer til ulve. De bliver fremstillet som nogle store dræbere, og derfor er folk desværre blevet bange, fordi deres børn går i skoven. Men det er fuldstændigt ubegrundet,« siger Zoo-direktøren og fortsætter:
»Selvfølgelig kan man gå i skoven, som man altid har gjort. Stemningen er oppisket. Ulve er ikke farlige for mennesker.«
Bengt Holsts kommentarer falder ovenpå den seneste uges udvikling i ulvedebatten. Mandag blev en hun-ulv fundet dræbt af skud tæt på Ulfborg i Vestjylland, hvor man antager, at størstedelen af de danske ulve hører til.
Få timer senere blev foreningen »Ulvefrit Danmark« stiftet i Ørnhøj, 20 kilometer øst for Ulfborg. Foreningens Facebook-side har i skrivende stund 660 likes.
Dansk Folkeparti og Konservative har tidligere foreslået, at ulvene skal skydes. Det er imidlertid ulovligt, da ulven er fredet.
Sidenhen har Socialdemokratiet meldt sig ind i debatten. Til Avisen Danmark sagde partiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen torsdag, at »Danmark er for lille til et rovdyr som ulven«, og han foreslog at fange ulvene og indhegne dem i reservater i Tyskland eller muligvis Danmark.
Forslaget er tilsyneladende faldet i god jord hos miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), og dermed er et politisk flertal for at indhegne ulvene under opsejling.
Det skuffer Bengt Holst.
»Det lader til, at politikerne er gået i panik på baggrund af den oppiskede stemning, og så begynder man at ville indhegne ulvene. Det, synes jeg, ville være helt forkert,« siger Zoo-direktøren, der er uddannet biolog.
»Der er masser af steder i Europa, hvor ulven har været i mange år og lever tæt op og ned af mennesker, og det er ikke noget problem. I øvrigt forventer vi jo også, at Indien beskytter tigeren, velvidende at den tager livet af mange flere mennesker hvert år,« siger Bengt Holst, som mener, politikerne bør slå koldt vand i blodet, før de træffer beslutninger om at indhegne ulvene.
De danske skove er sikrere end århusianske cykelstier
I historiebøgerne kan man læse, at ulven blev udryddet i Danmark i 1813. Derfra skulle der gå små 200 år, før der igen blev set en vild ulv i Danmark. Ifølge de seneste beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum i Aarhus, der sammen varetager den nationale overvågning af ulv, er der i dag omkring 10 ulve på dansk jord.
I seneste statusrapport fastslår ulveovervågerne, at ulvene i løbet af de sidste to måneder af 2018 stod bag to angreb på danske husdyr. Det bør dog ikke få nogen til at tro, at ulvene kan finde på at angribe mennesker, siger Bengt Holst.
»Der er utroligt få dokumenterede eksempler på, at ulve har angrebet mennesker i Europa. Jeg vil vove at påstå, at flere er mennesker er blev dræbt eller skadet af kronhjorte end ulve,« siger Zoo-direktøren.
Et svensk forskningsprojekt forsøgte i 2003 at kortlægge antallet af - og årsager til ulveangreb. Forskerne konstaterede, at ulve siden 1950erne har forårsaget ni dødsfald i Europa.
Halvdelen af dødsfaldene skyldes, at ulve har fået hundegalskab. Derudover er de vigtigste faktorer mangel på mad, provokation og tilvænning til mennesker. Angrebene i Europa er fordelt mellem Østeuropa og Spanien, og rapporten konkluderede, at ingen af de faktorer, der normalt forbindes ulveangreb, er til stede i Skandinavien.
Den konklusion er Annette McWhan, som er en af medstifterne af forening Ulvefrit Danmark, dybt uenig i.
»Jeg har set ulven flere gange, senest for to uger siden, hvor ulven kom luntene imod mig, da jeg var ude og cykle,« siger Anette McWhan og fortsætter:
»Jeg stoppede og ringede med ringeklokken, og den luntede lidt den anden vej, men stoppede flere gange og kiggede på mig. For mig er det et tegn på, at de er ved at vænne sig til mennesker,« siger Anette Macwhan som fremhæver, at mødet med ulven ikke var hendes første og skete omkring 100 meter fra Ørnhøj ved højlys dag.
Seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet mener dog ikke, at danskerne har noget at frygte.
»Der er ikke registreret et dødeligt ulveangreb på mennesker i Europa siden 1974 i Spanien. Vi kan ikke sige, at der slet ikke er nogen risiko, men risikoen for at blive overfaldet af ulve - selv i et ulverevir - er forsvindende meget, meget mindre end risikoen for at komme noget til, hvis man cykler i Aarhus,« siger seniorforskeren.
En engelsk Wikipedia-side, der løbende lister ulveangreb i verden, angiver imidlertid, at der i alt har været cirka et dusin episoder i Østeuropa, Grækenland og Finland, hvoraf enkelte af angrebene har været fatale. Ser man på episoder i hele verden, fremgår det, at der var 21 ulveangreb i 2017. Berlingske har dog ikke været i stand til at bekræfte dokumentationens gyldighed.
Det rykker heller ikke ved Bengt Holsts overbevisning om, at man trygt kan gå ture i de danske skove, hvor der er ulve.
»Vi skal forholde os til de dyr, der er omkring os med ganske almindelig fornuft. Selvfølgelig skal man ikke begynde at løbe efter ulven eller stille sig mellem ulven og dens unger, ligesom man heller ikke skal jage efter kronhjorten eller stille sig op mellem den og ungerne,« siger Zoo-direktøren, der bestemt ikke, mener Danmark er for lille til ulve.
»Man kan ikke hegne sig ud af alle problemer. Vi kan ikke regne med, at alt andet må vige, fordi vi har husdyr gående. Skal man så også skyde alle rovfugle, fordi man har fasanopdræt?,« spørger han og henviser samtidig til, at der ydes kompensation fra staten, hvis husdyr bliver dræbt af ulve.
Han bakkes op af Peter Sunde, som heller ikke mener, det er en løsning at hegne ulvene inde.
»I mine øjne giver det ikke mening at hegne en ulveflok inde. Til gengæld kan man vælge at opstille et ulvesikkert hegn omkring sine dyr. For ligesom enhver fornuftig ræv vil tage høns, der ikke er i bur, vil en ulv tage et får, hvis den kan komme til det,« siger forskeren.
Ulvefrit Danmark: »Det er på tide«
Ifølge Bengt Holst skyldes menneskers frygt for ulven, at den historisk set har haft et skidt ry.
»Frygten for ulven stammer sandsynligvis tilbage fra nogle af de store krige, der for flere hundrede år siden hærgede Europa. Der var store slag og mange lig, og så ville ulve komme og spise af ligene, og det er selvfølgelig ikke et rart syn,« siger Zoo-direktøren.
Det er denne historiske frygt, der får danskere til at gå panik, når nogen råber »ulven kommer«. For Bengt Holst er det derfor et spørgsmål om oplysning.
»Jeg mener, man skal satse på at få en ordentlig formidling omkring ulven for at få den afdramatiseret. Når formidlingen er ukorrekt, bliver folk bange og forlanger politiske tiltag. Og det forstår jeg godt. Problemet er bare, at det er bundet op på nogle fejlagtige antagelser,« siger han.
Den konklusion er Anette McWhan imidlertid meget uenig i.
»Ulve er jo et rovdyr, så selvfølgelig er de farlige. Og det er en kendsgerning, at der er større risiko for, at de angriber, hvis de vender sig til mennesker,« siger hun og fortsætter:
»Danmark er for tæt befolket til at have ulve. De er allerede ved at vænne sig til mennesker, og derfor er jeg glad for, at politikerne endelig vil gøre noget ved det.«
