Da Zeinab Mosawi var 16 år gammel, annoncerede hendes forældre, at familien skulle på en uges juleferie til Damaskus i Syrien.

Hun takkede ja til forældrenes tilbud på betingelse af, at hun kunne komme hjem og fejre nytår med sine veninder i Allerød, hvor familien var bosat.

Men det, der skulle have været en uges familieferie, endte med at blive fem måneders konstant kamp for, at hun kunne komme hjem til Danmark igen. Hendes forældre havde nemlig sendt hende på genopdragelsesrejse til Irak på ubestemt tid.

Genopdragelsesrejser er et eksempel på den negative sociale kontrol, der kan herske blandt religiøse minoritetsgrupper – et problem, der atter er kommet på dagsordenen efter, at Berlingske har beskrevet flere tilfælde, hvor negativ social kontrol regerer flere steder i Danmark.

Nu vil regeringen slå hårdt ned på negativ social kontrol. Blandt andet ved at gribe ind over for genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber med mindreårige.

I sidste uge præsenterede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et lovforslag, som går på, at man vil tage passet fra mindreårige, hvis der er mistanke om, at de sendes på genopdragelsesrejser for at blive viet i udlandet.

»Vi skal forhindre, at 16-årige pakistanske piger sendes ned til Islamabad for at blive gift med deres fætter. Derfor synes jeg, at det er helt rimeligt, at politiet banker på døren og tager deres pas. Det er for deres egen skyld,« udtalte Mattias Tesfaye til Berlingske i forbindelse med det nye forslag.

Samme hjælp uanset statsborgerskab

Zeinab Mosawi tror på, at regeringens forslag vil kunne gavne mange af de unge, der står i samme situation, som hun selv gjorde som 16-årig. Dels fordi man griber hurtigt ind – men mest af alt, fordi indgrebet både omfatter danske statsborgere og udlændinge.

Da Zeinab Mosawi blev sendt til Irak, havde hun nemlig svært ved at komme hjem til Danmark, fordi hun på daværende tidspunkt ikke havde dansk statsborgerskab.

»De unge piger, som ikke har dansk statsborgerskab, og som rigtigt ofte er født i Danmark eller er kommet hertil som helt små og ikke kender til andet end Danmark, mister fuldstændig deres rettigheder, når de er i hjemlandet. Det er utrolig vigtigt at sørge for, at de får den samme hjælp, selv om de ikke er danske statsborgere,« siger den nu 25-årige Zeinab Mosawi, som i dag er dansk statsborger.

Zeinab Mosawi, debattør og forfatter

»Jeg oplever tit, at unge piger eller deres veninder kontakter mig på de sociale medier for at få hjælp, når kommunen, andre fagpersoner eller myndighederne afviser dem i at få den rette hjælp, da de desværre ikke har dansk statsborgerskab.«

---

Hjælp til »glemte« unge

I 2018 udkom Zeinab Mosawis bog »Himlen over min fars tag«, hvor hun skildrer rejsen til Irak og beretter om, hvordan hun var fanget mellem to kulturer.

Som følge af bogudgivelsen får Zeinab Mosawi ofte henvendelser fra unge uden statsborgerskab, der føler sig svigtet af systemet.

»Jeg oplever tit, at unge piger eller deres veninder kontakter mig på de sociale medier for at få hjælp, når kommunen, andre fagpersoner eller myndighederne afviser dem i at få den rette hjælp, da de desværre ikke har dansk statsborgerskab,« fortæller hun.

Zeinab Mosawi læser i øjeblikket til socialrådgiver, og hun håber med sin uddannelse at kunne hjælpe andre unge, der kæmper med negativ social kontrol.

»Jeg læser til socialrådgiver for at kunne hjælpe de glemte piger og de få drenge, som desværre ikke har dansk statsborgerskab, men som er ligeså vigtige – de skal have en stemme i alt det her,« siger hun.

Tvivl om tvangsægteskaber

I dag ved Zeinab Mosawi ikke med sikkerhed, hvor længe hendes forældre havde planer om, at hun skulle blive i Irak. Selv om hun tror, at hun formentligt skulle blive der i årevis og blive gift der, var det ikke nødvendigvis hensigten med rejsen.

Af samme årsag betvivler Zeinab Mosawi den del af regeringens nye forslag, som udelukkende går på at forhindre tvangsægteskaber.

»Jeg tror stærkt på, at forslaget kan gavne, fordi man griber hurtigt ind, inden skaden når at blive for voldsom. Dog tvivler jeg på, at man kan skelne mellem, hvornår de bliver sendt afsted på grund af tvangsægteskab, eller om de sendes afsted af andre grunde. Om det er af den ene eller anden årsag, så skal man gribe ind for at sikre den unges sikkerhed,« siger hun.

Zeinab Mosawi, debattør og forfatter

»Der var ingen, der tænkte over, hvorfor jeg – en 16-årig pige – ikke var i skole i fem måneder.«

---

Måtte selv kontakte ambassaden

Zeinab Mosawis forældre fortalte hende, at hendes pas og opholdstilladelse i Danmark var udløbet, og at forældrene måtte efterlade hende i Irak, indtil de fik styr på det. Men det skulle vise sig ikke at være tilfældet.

Mens hun var i Irak, skrev hun i hemmelighed en e-mail til sin tidligere psykolog, der var tilknyttet Allerød Kommune, for at undersøge, om hendes opholdstilladelse i Danmark var udløbet. Svaret var nej.

»Men hun (psykologen, red.) vidste ikke, hvordan hun kunne hjælpe. Nogle dage efter fik jeg at vide, at de ikke kunne gøre noget, fordi jeg ikke var dansk statsborger. Jeg argumenterede for, at jeg har boet i Danmark, siden jeg var to år gammel og ikke kender til andet,« fortæller Zeinab Mosawi.

Efter hun på eget initiativ kontaktede psykologen, fik hun udleveret et telefonnummer til den daværende danske ambassade i Irak, som hun selv måtte kontakte for at få hjælp. Her måtte hun en dag snige sig ud fra familiens hjem, hvor en bil ventede og kørte hende til ambassaden, hvorefter hun kom på et fly til Danmark.

Havde Zeinab Mosawi ikke selv taget kontakt til sin psykolog i Allerød, hvor hun fik en hjælpende hånd, var hun ifølge eget udsagn formentligt stadig i Irak. For i de i alt fem måneder hun var afsted, greb ingen danske myndigheder ind.

»Jeg regnede med, at politiet, kommunen eller skolen havde taget kontakt eller gjort noget for at sørge for, at jeg kom hjem. Men der var ingen, der tænkte over, hvorfor jeg – en 16-årig pige – ikke var i skole i fem måneder,« fortæller Zeinab Mosawi.