Yoga, croquis og techno: Liv i den tidligere kirke

For et år siden omdannede Lennart Lajboschitz fra Tiger-kæden Absalons Kirke til et moderne forsamlingshus. I dag bruges den tidligere kirke til alt lige fra morgenyoga, barselshygge og croquistegning til plademesser, swingdans og koncerter. Vi tog til fællesspisning.

»Det er en genial måde at bruge en gammel kirke på,« mente en af de mange københavnere, der var til fællesspisning i den nedlagte Absalons Kirke på Vesterbro søndag. På gode dage kommer 2.000-3.000 mennesker forbi, og alene det første år har huset bespist over 50.000 mennesker. Foto: Kim Flyvbjerg Fold sammen
Læs mere

Menigheden ville sikkert have korset sig dengang i 1933, da deres nye fine kirke stod klar. Den havde næppe drømt om, at det nærmeste, kirken kommer en præst her godt 80 år senere, er en guldjakkeklædt milliardær, der læser bankonumre op. Ikke desto mindre er det tilfældet i den tidligere Absalons Kirke på Vesterbro i København – en af de danske kirker, der er blevet solgt fra og nu finder anden anvendelse.

Er man omvendt typen, der holder af, at ting bliver brugt, kan man kun glædes over, hvad der sker i den store rødstensbygning på Sønder Boulevard. Kirken blev nedlagt 1. juli 2014 og solgt til Tiger-kædens stifter, Lennart Lajboschitz, for knap 10 mio. kr. Han genåbnede bygningen året efter, og siden er den blevet et godt bud på, hvordan et moderne forsamlingshus kan se ud her i 2016.

»Vi tror på, at det, der giver livet værdi, er de sociale bånd, vi knytter til hinanden – og med Absalon ønsker vi at skabe en ramme for lige præcis dette,« kan man læse på hjemmesiden absaloncph.dk.

Alene i den forløbne weekend har den tidligere kirke været ramme om adskillige arrangementer. Lørdag formiddag stillede sælgere op til Vinylistens Vinylmarked, hvor hundredvis af gamle lp’er skiftede ejermand til lyden af skiftende dj’s.

»Det er et superfedt sted, fordi der sker så mange ting. Og fordi her er god plads. Til vores plademesser har vi bl.a. haft koncerter med unge nye kunstnere – de spiller live for at få omtale og for at sælge deres plader,« fortæller Vinylisten, hvis borgerlige navn er Jan Nørgaard.

Der var nu ikke live-musik i lørdags, men billig kaffe, saft, hjemmebagte boller og ditto kage til at skylle pladekøbene ned med i cafeen eller i en af de mange bløde lænestole, der står rundt om i det gamle kirkerum. Til frokost kan man få en mættende gang macaroni til 35 kroner – Mac N’Cheese, som det hedder på tavlen.

»Hovedformålet med alt, hvad der sker i kirken, er, at det skal skabe en social relation mellem folk. Det ved jeg, at Lennart tænker meget over. Det er også derfor, at det er så billigt – så alle kan være med,« forklarer en ung fyr bag baren, der er på fornavn med sin chef, men ikke vil ud med sit eget.

Lennart Lajboschitz selv kommer jævnligt i Absalon for at dyrke sin passion for bordtennis, og han er flere gange trukket i førnævnte guldjakke, når han agerer bankovært. Absalons daglige leder er Martin Lærkesen og de to souschefer Kasper Find og Alexander Prout.

»Kirken skal ikke give overskud, men det er meningen, at den skal være selvkørende. Det skal gå i nul på et tidspunkt, og det har vi fået en periode til at få til at lykkes,« forklarer Kasper Find.

Mange ønsker at leje Absalon til julefrokoster, familiefester og lignende, men det siger man nej til. Absalon går dog gerne ind som medarrangør og har eksempelvis gjort det under filmfestivalerne CPH: DOX, CPH PIX og Buster samt til koncert med Choir Of Young Believers, der spillede i maj. Til september giver Jacob Bellens koncert. Fællesnævneren er, at det er billigt.

»Det er den del af Lennarts filosofi om at demokratisere kunst og kultur, så flere får adgang til det. Det skal være så billigt, at man ikke tænker over de penge, man bruger,« forklarer Kasper Find.

Selv er han efter sit første arbejdsår mest overrasket over, hvor mange mennesker Absalon har formået at tiltrække – på gode dage kommer 2.000-3.000 mennesker forbi, og alene det første år har man bespist over 50.000 mennesker.

Fællesspisningen i Absalon foregår hver aften klokken 18.00 præcis. I søndags, hvor Absalon husede den elektroniske musikfestival Strøms 10 års fødselsdagsfest, havde spisningen fået navnet Suppe, Steg og Techno, men bortset fra elektronisk dinner music var alt, som det plejede.

En kvinde satte en stak med otte tallerkener på bordet. Ikke to var ens. Så fulgte en bunke bestik og spørgsmålet:

»Har nogen af jer prøvet at spise her før? Nå, okay. To af jer henter mad og vand til hele bordet. Det står klar oppe i cafeen.«

Aftenens menu var gazpacho til forret serveret i en rengjort konservesdåse. Hipt. Hertil hjemmebagt brød. Lækkert. Så fulgte hovedretten, som man bar med ned til bordet med det samme: Cremet kartoffelsalat med sprøde cornichoner og mør oksespidsbryststeg med tomatvinaigrette. Det var ganske ukompliceret, men det virkede. Og snakken gik omkring bordet.

»Det er ligesom at være tilbage på højskolen,« grinede en ung mand fra Vesterbro, der havde taget sin kæreste fra Nørrebro med – de havde begge hørt musik til Stella Polaris i Frederiksberg Have om eftermiddagen og ville spise i den tidligere kirke, fordi menuen så sund ud, og rammerne var sjove.

»Det er en genial måde at bruge en gammel kirke på,« mente fyren. Min lidt ældre sidemand fra Indre By havde været til plademesse i kirken dagen forinden og blev da inspireret til at invitere sin nevø fra Nordvest ud at spise – på nevøens regning. Han tog det pænt. Til min anden side sad en fyr, der ventede på, at Den Elektroniske Musikquiz startede - et led i Strøms fødselsdag. Men det var ikke kun den elektroniske musikfestival, der havde fødselsdag – ved et af de 15-16 fyldte borde i kirken brød gæsterne pludselig ud i sang, for »Lotte har fødselsdag, og det har hun jo, og det er i dag.« Dj’en skruede straks ned for musikken og fadede langsomt op igen, da vi andre havde hørt, »hvordan de alle spille kan«.

Efter en halv times tid var middagen er slut, og de første gæster begyndte at gå. De fleste blev dog hængende, og det var tydeligt, at mange var vant til at komme her – og gerne i store vennegrupper eller forældre til børn i samme institution eller skole.

For enden af vores bord sad en ung pige fra Vesterbro med sin veninde fra London. Begge arkitektstuderende. De drak den Aperol Spritz færdig, de helt i tidens ånd startede på allerede til oksestegen. Den engelske pige kendte ikke til kirker i London med fællesspisning, men fortalte, hvordan flere af deres kirker, der engang var det ypperste symbol på kristendommen, nu huser alle mulige trosretninger, der bruger kirkerne til møder. Hendes veninde spiser i Absalons Kirke cirka to gange om ugen, fortalte hun, ofte med sin mor, der også bor i kvarteret.

»Her er altid god mad og søde mennesker. Tidligere på sommeren, da det var godt vejr, satte de også borde ud på Sønder Boulevard. Det var vildt hyggeligt; det var, som om rummet fortsatte ud i byen,« forklarede hun.

Det fik talen over på byplanlægning og Papirøen. Nu, hvor man omsider kan komme over til øen ad den ekstremt forsinkede Inderhavnsbro, kan man allerede begynde at vinke farvel til dens streetfood og liggestole på havnemolen. I 2018 bliver Papirøen til en byggeplads, når kranerne begynder at grave ud til endnu flere kontorer og boliger. Vi taler om den anerkendte danske byplanlægger Jan Gehl og hans nylige udmeldinger om, at ingen af de moderniserede bydele i København er særligt vellykkede. Det er nemt at bygge, men svært at skabe miljø. Det sidste er lykkedes i Absalon uden at flytte en mursten og blot med lidt kulørt maling på væggene. Og den tidligere kirke bliver ikke lavet til kontorer...

Også i hverdagene sprutter Absalon af aktivitet med typisk tre-fire aktiviteter i løbet af en dag lige fra morgenyoga og barselshygge til bordtennis og brætspilsturneringer.

Absalons Kirke var en af seks kirker i Københavns Stift, det blev nedlagt i 2013 under daværende kirkeminister Marianne Jelved (R). Blandt de øvrige var Blågårds Kirke og Samuels Kirke på Nørrebro – den første bruges i dag til bl.a. koncerter, den anden er det almene boligselskab VIBO ved at omdanne til ungdomsboliger. De øvrige kirker var Bavnehøj Kirke, Gethsemane Kirke og Utterslev Kirke.