Yngre læger er forsigtige med kritik af Sundhedsplatformen

Læger og sygeplejersker siger, at Region Hovedstaden har ændret stil og er blevet mere åben over for kritik af den den udskældte sundhedsplatform.

Både lægernes og sygeplejerskernes organisationer siger, at ledelsen i Region Hovedstaden er blevet mere åben over for kritik af Sundhedsplatformen, som har været ramt af mange problemer, senest fejmedicinering af flere tusinde patienter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen Ritzau Scanpix

Da Region Hovedstadens i 2016 begyndte at implementere sit nye it-system, Sundhedsplatformen, oplevede medarbejderne et hav af problemer, og at kritik blev blev afvist eller ligefrem undertrykt.

Jacob Rosenberg, overlæge på Herlev Hospital og medlem regionsrådet i Region Hovedstaden (LA), fortalte tirsdag i Berlingske, at der er skabt en frygtkultur, hvor de ansatte ikke tør kritisere systemet. Han har modtaget henvendelser fra sygeplejersker og læger, som fortæller, at ledelserne forsøger at holde kritik nede med mundtlige irettesættelser og hentydninger.

Camilla Noelle Rathcke

»Man kan som yngre læge føle sig presset på, hvad man kan tillade sig at sige, uden at det kan få negative konsekvenser.«


Både lægernes og sygeplejerskernes organisationer siger, at hospitalernes ledelse ved lanceringen af Sundhedsplatformen var afvisende over for kritik, men de siger også, at situationen er blevet bedre.

»Der er ingen tvivl om, at der i den indledende fase af implementeringen - ikke mindst på Herlev Hospital - var problemer med at komme med kritik. Der har været overlæger, som har været indkaldt til tjenstlig samtale på grund af kritik, og der var en klar ytring fra ledelsen om, at man skulle være positiv. Havde man kritik, som man følte var relevant, så kunne man godt føle, at det ikke var det rette sted at sige det højt. Men jeg har ikke for nyligt hørt fra mine medlemmer, at de ikke kunne kritisere Sundhedsplatformen,« siger Camilla Noelle Rathcke, formand for foreningen Yngre Læger.

Hun mener dog, at det er svært for yngre læger, at komme med kritik.

»De er i en svær situation med hensyn til at ytre sig kritisk. Det skyldes, at man er afhængig af den kultur og det miljø, man er i, for at komme i betragtning til speciallægeuddannelser eller speciallægejob. Man kan som yngre læge føle sig presset på, hvad man kan tillade sig at sige, uden at det kan få negative konsekvenser. Konsekvensen er, at relevant kritik af Sundhedsplatformen eller andet, ikke kommer frem.” siger Camilla Noelle Rathcke.

Vibeke Westh

»Hvis sygeplejersker oplever at blive presset efter at have fremsat kritik, så skal de henvende sig til deres organisation. Det er uacceptabelt.«


Vibeke Westh, formand for Dansk Sygepleje Råd i Hovedstaden, siger, at der kommet større åbenhed, og at man ikke har sager med medlemmer, der er kommet i klemme efter kritik. Hendes indtryk er, at hendes medlemmer ikke holder kritik tilbage.

»Men det er vigtigt at sige, at hvis sygeplejersker oplever at blive presset efter at have fremsat kritik, så skal de henvende sig til deres organisation. Det er uacceptabelt, hvis sådan noget sker. Vi har ret til at ytre os og på nogle områder også pligt til det,« siger Vibeke Westh.

»Regionen har arbejdet meget med sin åbenhedspolitik, og derfor ser vi meget meget stor alvor på det, hvis der er sygeplejersker, der føler sig chikaneret efter at have fremsat kritik af Sundhedsplatformen,« siger Vibeke Westh.

Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, blev lanceret i 2016, og det har siden været udsat for massiv kritik. Bl.a. fordi det er tidskrævende for læger og sygepjersker, som mister tid til patientkontakt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker Ritzau Scanpix.

Region Hovedstaden indførte i 2017 en åbenhedspolitik, som skal skabe en kultur med plads til kritik, men ifølge formand for foreningen Yngre Læger er man ikke kommet langt med at implementere den.

»Indtil videre er det kun en politik. I virkeligheden er ordene i sådan en politik jo ikke interessante, hvis man ikke gør noget. Jeg tror ikke, at de ansatte i den kliniske virkelighed har oplevet, at der er vedtaget en ny åbenhedspolitik, fordi man ikke har arbejdet med at synliggøre, at man hylder de kritiske røster, som kan være med til at kvalificere, at vi kommer på rette vej. Uanset om det er ordentlig, reglementeret kritik eller kritik, som viser sig ikke at have bunde i virkeligheden, kan man blive klogere af kritik,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Overlægerne og speciallægerne oplever, at der rent faktisk er kommet en større åbenhed.

»I starten, da man implementerede Sundhedsplatformen, var ledelsen meget afvisende over for kritik. Mange frygtede at give deres mening til kende. På trods af det har rigtig mange overlæger siden kritiseret systemet,« siger overlæge Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen og Foreningen Af Speciallæger.

Hun mener, at ledelsen i Region H er blevet bedre til at tage imod kritik.

»Man lytter mere til kritikken i dag, og det er meget vigtigt, at man inddrager brugerne, hvis man vil forbedre systemet til gavn for både patienter og ansatte. Den nye koncerndirektør, som skal ansættes i Region Hovedstaden, vil få afgørende betydning for udviklingen på dette område,« siger Lisbeth Lintz.

DF føler sig presset ud af forhandlinger

Henrik Thorup, medlem af af Hovedstadens Regionsråd (DF), siger, at man som politiker oplever, at der lægges låg på kritik af Sundhedsplatformen.

Henrik Thorup

»Det er forkert, at vi ikke kunne være med i budgettet, fordi vi ikke kunne acceptere den formulering. Det er en knægtelse af vores ytringsfrihed.«


Da man i oktober forhandlede om budgettet for 2019, blev medlemmerne af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) mødt med et krav om at støtte Sundhedsplatformen. Ville man ikke det, kunne man ikke være med i forhandlingerne, fortæller han.

»Det hænger ikke sammen, når man taler om åbenhed. Vi skulle acceptere en tekst i budgetaftalen, hvor der stod, at vi »ønsker at bevare« Sundhedsplatformen. Det gør vi ikke, og det kunne vi ikke skrive under på. Det samme gjaldt for de Konservative og Liberal Alliance, så vi måtte forlade forhandlingerne. Det er forkert, at vi ikke kunne være med i budgettet, fordi vi ikke kunne acceptere den formulering. Det er en knægtelse af vores ytringsfrihed,« siger Henrik Thorup.