Det handler om langt mere end en naiv, ungpigeromantisk forelskelse, når et stigende antal yngre kvinder forlader deres dagligdag i Danmark eller et andet vestligt land og rejser til Syrien eller Irak for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) eller en af bevægelsens undergrupperinger.
Det fortæller Amarnath Amarasingam, der ved Waterloo University i Canada forsker i unge mænd og kvinders motivation for at tilslutte sig terrororganisationen.
»I Vesten antager vi ofte, at kvinder kun tager til Syrien, fordi de er ensomme og har fundet en kæreste, men det er langt vigtigere at se på, hvad deres politiske og religiøse motiv er for at tage af sted,« siger han.
Forklaringen om jagten på kærligheden var ellers den, der vandt gehør, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) tidligere på ugen offentliggjore den nyeste trusselsvurdering.
Kvinder udgør nu en tredjedel
I vurderingen fremgår det, at »langt hovedparten« af de danskere, der sidste år drog til Syrien og Irak, var yngre kvinder. Dermed er en tredjedel af de personer fra Danmark, der i øjeblikket befinder sig i konfliktzonen, kvinder, og knap hver ottende af det samlede antal udrejste danskere er kvinder.
Med til historien hører, at langt færre personer tager af sted fra Danmark nu end tidligere. Sammenlagt har PET viden om, at mindst 145 personer siden sommeren 2012 har forladt landet og er rejst til Syrien eller Irak for at tilslutte sig IS. I en tilsvarende rapport fra april sidste år var antallet 135.
Men hvad er det så, der får flere yngre kvinder til at forlade hverdagen i eksempelvis Danmark for at melde sig under IS’ faner?
Det spørgsmål har Amarnath Amarasingam gennem flere år forsøgt at finde svar på. Han har været i kontakt med i omegnen af 100 personer, der alle er eller har været udrejst fra vestlige lande - dog ingen fra Danmark. Han har gennemført interview med knap 30 af dem – og derudover med 40 familiemedlemmer til udrejsende.
Føler sig ikke velkomne i Vesten
Fælles for de udrejsende, han har været i kontakt med, er, at de alle er i 20erne, primært har muslimske forældre - en håndfuld er dog konvertitter - og at de begyndte at dyrke deres religion i teenageårene.
Ingen af de udrejste kvinder har ønsket at tale med Amarnath Amarasingam alene af den årsag, at han er mand, men han har via kvindernes familie og venner forsøgt at forstå deres motivation, forklarer han.
»For mange af de kvinder, der rejser af sted, er motivationen den samme som for mændene. De føler sig ikke velkomne og inkluderede i Vesten og føler ikke, at de passer ind. De vil gerne leve i et rent islamisk miljø under sharialov og vil gerne hjælpe IS med at udvide sit territorium.«
Som eksempel nævner han en sag fra Canada, hvor en kvinde efter sin afrejse sendte et brev hjem til sine canadiske venner, hvori hun forklarede sin beslutning. Til vennerne beskrev hun, hvordan hun havde følt sig »beskidt« og medskyldig i drab i Canada, fordi hun betalte skat i et land, som bomber muslimer i Syrien. Samtidig følte hun ikke, at hun passede ind, og at hun oplevede, at hendes hverdag i Canada blev sværere og sværere des mere hun dyrkede sine religiøse værdier. Blandt andet var hun ikke i stand til at få arbejde og kunne ikke gå i skole uden at opleve racisme og islamofobi.
Amarnath Amarasingam anerkender, at der er historier om kvinder, der er rejst til Syrien eller Irak og har tilsluttet sig Islamisk Stat med det primære mål at gifte sig med en IS-jihadist. Men ifølge forskeren er ægteskabet primært et middel til at nå et andet højere mål, nemlig at bo i en islamisk stat, for der er – som Amarnath Amarasingam bemærker – ikke rigtigt nogen måde, man kan være singlekvinde i en islamisk stat på.
IS’ propaganda er lykkedes
Herhjemme er fortællingerne om kvinder, der drager til Syrien og Irak for at støtte IS jævnligt dukket op. I 2014 rejste to danske tvillingesøstre på 16 år til Syrien for at tilslutte sig terrorbevægelsen. De boede dengang i Manchester i Storbritannien, men er vokset op i Aarhus og har dansk statsborgerskab. Få måneder efter deres afrejse var begge gift med jihadister i Syrien.
Det er unikt, at IS er lykkedes med at tiltrække kvinder fra vestlige lande, påpeger forskeren. Det lykkedes for eksempel aldrig for al-Qaeda, dengang terrorbevægelsen var på sit højeste.
Den udvikling kan ifølge forskeren læses som et udtryk for, at IS har succes med at fokusere på mere bløde værdier i sin propaganda. Fra primært at cirkulere omkring halshugninger og brutale drab, er fokus nu også på dagligdagen i den islamiske stat.
»Med sin propaganda fortæller IS, at man kan komme til deres territorium, bosætte sig under islamisk lov og ikke nødvendigvis skulle i krig og bære våben. Hvis du var læge i Vesten, kan du være læge der, hvis du har lyst til at undervise, kan du gøre det.«
»Det er et projekt, hvor man kan være med til at opbygge en nation - en stat, hvor alt er perfekt og islamisk. Der er noget stolthed ved, at man kan være en del af den historieskrivning, og det er en vigtig faktor for både mændene og kvinderne,« siger Amarnath Amarasingam.
En anden form for trussel
En del af kvinderne bliver boende i IS-dominerede områder, mens andre efter år eller måneder vender tilbage til Vesten. Det kan være, fordi de har fortrudt beslutningen om at rejse eller af andre – i vestlige øjne ofte mere problemastiske – årsager.
For selv om kvinder »endnu« sjældent har stået bag dødbringende angreb, så udgør de tilbagevendende IS-kvinder en anden form for trussel.
»I de fleste tilfælde handler det for dem om at undervise og radikalisere den næste generation, og om at fundraise. Det er stadig en form for trussel, men en anden end den nogle af mændene, der vender hjem for at udføre angreb, udgør,« siger Amarnath Amarasingam.