Yderligere tre anholdt for drab på mand i Nordjylland

I alt fire er nu anholdt i sagen om drabet på en 58-årig mand i Grunderup i Nordjylland.

Nordjyllands Politi har i forbindelse med efterforskning af drabet i Grunderup 3. januar anholdt yderligere tre personer.

Det drejer sig om en 52-årig kvinde og to mænd på henholdsvis 39 og 32 år, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tidligere på dagen blev en 39-årig mand anholdt i sagen.

Af hensyn til grundlovsforhøret lørdag og den videre efterforskning vil politiet ikke give yderligere oplysninger, hedder det i pressemeddelelsen.

BNB