www.for-meget.dk

I Kina er internetafhængighed en officiel sygdom. I Danmark behandler terapeuter onlinerelaterede afhængighedsformer. Men hvordan skelner vi mellem normal adfærd og afhængighed, når vi alle hele tiden er på?

Det moderne menneske er konstant »på«, bl.a. via smartphones, og i Kina har forskere påvist, at internetafhængighed kan skade en teenagehjerne lige så meget som alkohol og kokain. I Danmark har man ingen fast diagnose, men man kan blive behandlet for afhængighedsforhold. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et moderne motiv. Et ægtepar sidder i hver sin ende af sofaen med hver sin smartphone og søger. De klikker, scroller og taster. Reflektoriske håndbevægelser, der også overmander virkeligheden i morgenstunderne, minutterne i Netto-køen og timerne på kontoret.

Mange af os er i det billede. Vi kalder det med et grin for overspringshandlinger, når vi endnu engang tjekker Facebook. Vi kalder det en nødvendighed, når vi tjekker vores arbejdsmail midt i kvalitetstiden. Sådan lever vi hver dag i det nutidige dilemma: Vi taler om, at vi er alt for meget på. Alligevel kan vi ikke sætte en grænse, fordi alle andre også er det.

I Danmark kan man blive behandlet for afhængighedsformer, der knytter sig til nettet. På verdensplan bliver internetafhængighed stadig diskuteret som diagnose. I Kina har det til gengæld været en officiel sygdom siden 2008, der blandt andet bliver behandlet med elektrochok og hypnose. Fra samme land har forskere også påvist, at internetafhængighed kan skade en teenagehjerne lige så meget som alkohol og kokain.

Grænsen for, hvornår den normale adfærd bliver til afhængighed, er ikke defineret af terapeuter. Den må du finde i dig selv.

»Det er en afhængighed, når det fylder meget i dit liv og har konsekvenser for din hverdag. Skellet mellem overspringshandlinger og afhængighed er subjektiv. Når det begynder at styre dit liv, kan der opstå et reelt problem. Det første tegn er, at du har svært ved at koncentrere dig andre steder end på nettet,« siger Magnus Larsson, der er terapeut med mange års erfaring inden for sexafhængighed og ludomani - begge afhængighedsformer, der i dag også står www foran.

Han har mødt folk, der var nyhedsjunkier. Andre har været afhængige af netdating og dyrket en form for cyberutroskab. Fælles for dem er, at nettet skaber en lykkerus.

»Der er tale om en slags overstimulering. Vi bliver oversvømmet på nettet med muligheder, og du kan flygte ind i rusen hver dag, når du klikker rundt. Jeg kan godt mærke den refleks på mig selv, hvor man flagrer rundt på nettet. Det tror jeg, vi alle kan. Men vi skal ikke sygeliggøre det. Det handler om at mærke efter og finde et niveau for forbruget.«

For meget opmærksomhed på telefonen

En undersøgelse, som analysevirksomheden YouGov foretog i år, viste, at 40 procent af de danskere, der har en smartphone, føler sig afhængige af den. 26 procent føler en slags abstinenser i form af urolighed i kroppen, hvis de ikke har telefonen i nærheden.

Anders Colding-Jørgensen er en af dem, der har været der. Tidligere delte han flittigt på Facebook og tjekkede sin smartphone som det første om morgenen. Som en alkoholiker, der står op til en øl.

I dag har internetpsykologen og foredragsholderen skrællet al unødvendig støj fra. Han har en gammel Nokia i stedet for en smartphone. Han er heller ikke fan af sider på Facebook.

»Jeg har selv sat en grænse. Det gør internettet ikke. Min historie er mange folks historie. Jeg blev selv fascineret og accelererede mit sociale liv online. Men det skabte en adfærd, hvor jeg havde for meget opmærksomhed på min smartphone. Jeg havde gang i så mange samtaler, at det skabte støj i min fysiske tilstedeværelse i verden.«

Som psykolog mener han ikke, at der kan stilles en diagnose kaldet internetafhængighed. Til gengæld kan man tale om afhængighedslignende symptomer i forhold til nettet.

»Internettet er ikke et giftstof, der er skadeligt i sig selv. Det er komplekst, fordi der er mange ting på spil. Jeg har selv prøvet at oversætte nogle af de afhængighedskriterier, man bruger ved stofmisbrug og ludomani til Facebook. Et af de klare kriterier er, hvis andre mennesker mener, at du bruger for meget tid på det. Hvis du også lyver om dit forbrug og forgæves har prøvet at reducere det, har du måske et problem. Nogle mennesker kan opleve en frygt for at gå glip af noget, men i realiteten kan du jo være væk i en uge og blive opdateret på et kvarter.«

Vi har hørt historier om folk, der er afhængige af andre ting, som indgår i vores daglige rutiner: Shopping, fitness, sex og mad. Alligevel mener Anders Colding-Jørgensen ikke, at der er tale om et moderne fænomen, hvor vi er blevet afhængige af det normale.

»Før var vi afhængige af onani, kvinder og spil, og vi var syndere, når vi fulgte djævlen. Det er selvfølgelig et nyere fænomen med internettet, men det har altid været syndigt med de ting, vi har fundet en letkøbt glæde i. I dag har vi det stadig svært med andre menneskers hengivelse til lysten. Der er et syndefuldt kontroltab i det. Hvis jeg nu brugte al min tid på at hjælpe de fattige i Afrika, ville ingen sige noget til det. Men noget af adfærden i forhold til internettet, har ikke lige så høj status som andre handlinger.«

Nettet er verdens største gamblingportal

I fremtiden tror Anders Colding-Jørgensen, at vi kan blive afhængige af at få feedback fra teknologier, der overvåger vores krop.

»Når man på sin Smartphone kan tjekke blodtryk og kolesteroltal, får man en meget potent feedback. Tænk på, hvilken kontrol det kan give anorektikere. Det kommer vi til at tale om inden for de næste fem år.«

Før begyndte det på bodegaen foran en enarmet tyveknægt med en cigaret i hånden. På Center for Ludomani oplever centerleder Michael Bay Jørsel, at flere og flere ludomaner i dag begynder deres spilafhængighed med udgangspunkt i nettet og ikke i spillet. Klikkene har ført dem fra Google og andre sites ind i spillebulen.

»Nettet er verdens største gamblingportal og bordel. Det er døgnåbent og lige ved hånden. Internetafhængighed er en gråzone. Mange af os kan ikke forestille os et liv uden net. Jeg bruger det selv i stort omfang. Om det så er et udtryk for nutidens livsform eller afhængighed, kan vi endnu ikke sige. For vi har ikke nogen kriterier at forstå det ud fra. Vi ser dog folk, der i et vist omfang er afhængige af at være på.«

Det er blevet sædvane, at vi kan finde hinanden lige så let i den virtuelle verden som den fysiske. Det er en forventning, vi har til hinanden. Derfor er det svært at skelne mellem normal adfærd og afhængighed. Normalen er allerede overdreven, mener sociolog Ole Bjerg fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

»Jeg var selv engang til et lagersalg, hvor man kunne købe en pose med påskriften: »I am a shopaholic. So what?« Forestil dig, hvis man gik ind på et værtshus og fik en ølbrik, hvor der stod »I am an alcoholic. So what?«

Ingen bagstopper

Vi koketterer med det overdrevne forbrug inden for områder, der ikke står i modsætning til vores hverdag. Afhængigheden bliver derfor et spørgsmål om en gradsforskel. Behandlingen bliver svær. Det er jo svært at leve i vores tid helt uden at tjekke mails.«

Vi har ikke en bagstopper. Hvis du går meget i fitness, bliver du anerkendt for at holde din krop stærk. Hvis du arbejder meget, bliver du anerkendt for at være en dedikeret medarbejder. Hvis du konstant er til stede på nettet, er du på forkant.

Det er op til dig selv, om du vil være en del af motivet. Om du vil sidde i din egen ende af sofaen med smartphonen i hånden og lade håndbevægelserne overmande virkeligheden.

»Vi lever i et samfund, der dyrker overskridelsen. Det er definitionen af det gode liv. Du skal hele tiden overvinde, hvem du er og udvikle dig. Du skal kaste dig ind i sammenhænge, hvor du kommer ud på dybt vand. Samfundet forsyner os ikke med retningslinjer for, hvornår noget er for meget. Det er ekstremt svært at trække en grænse.«