»Wir haben ein sabotör gefangen«

Frede Klitgård, 91 år, var med til at sprænge fabrikker og lave jernbanesabotage under besættelsen. Det begyndte med små protester, men udviklede sig.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg er fra Aarhus. Det var fyldt med tyskere, der gik march gennem byen. De lavede koncerter og alt sådan noget. Jeg var ganske ung dengang, og vi syntes, det var noget svineri. Det startede med cykelklokkekoncert. Når de begyndte at spille nede ved domkirkepladsen, stillede vi os op bagved og ringede med cykelklokker for at overdøve tyskerne.«

En dag gik det galt.

»Vi havde været ude at lave sabotage. Så blev vi overfaldet af tyskerne og måtte trække os tilbage. Vi havde nogle bomber med, der blev gemt hos en kammerat. Man kunne ikke have sådan noget liggende, så aftalen var, at jeg skulle hente det dagen efter og bringe det ind til vores hoveddepot inde i Aarhus. Det var pakket i en stor trækasse. Da jeg begyndte at køre på min cykel med det på bagagebæren, røg lortet i luften. Jeg blev slået bevidstløs.

Frede Klitgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Så kom der desværre en dum dansk strisser, og da jeg kom til mig selv, sad han oven på mig og skreg: ‘Wir haben ein sabotör gefangen’. Jeg blev udleveret til tyskerne. Da det var første gang, de var præsenteret for britisk sprængstof i Danmark, skulle jeg have nogle tæsk. De skulle finde ud af, hvor jeg havde det fra. Lederen af vores gruppe hed Georg Mørk Christiansen. En storartet fyr, der studerede økonomi. Men han blev henrettet. Jeg og to andre blev udtaget i sidste øjeblik og blev ikke henrettet. Vi blev idømt livsvarigt tugthus. Vi var en af de første grupper, der blev dømt ved en tysk krigsret, og de syntes, det var for meget, at så unge mennesker skulle skydes på daværende tidspunkt. Senere var de ikke så sarte.«

Fortalt til Karoline Spenner.

Frede Klitgård er siden interviewet afgået ved døden.