WHO og OECD: Øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet

Danmark har et godt, gennemsnitligt sundheds-væsen, lyder det fra både danske og internationale eksperter. Men selv om der er flere offentlige penge på vej, kommer vi i fremtiden til at indføre brugerbetaling og tænke nyt for at skaffe personale nok.

Rigshospitalets rygeregler gør, at Ole Sørensen må gå udenfor med sit dropstativ, når han trænger til en smøg. Tusindvis af danskere dør hvert år pga. rygerelaterede sygdomme. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Nej! Danmark har ikke verdens bedste sundhedsvæsen. Og nej! Danmark har heller ikke verdens dyreste sundhedsvæsen.

Danmark leverer i det store og hele et lidt blævrende gennemsnits-væsen. Både når det gælder omkostninger, og når det gælder servicen fra det professionelle personale. Det viser en sammenligning af internationale statistikker, som Berlingske Tidende har foretaget.

»Det danske sundhedsvæsen er ikke så dårligt, som nogen vil gøre det til. Men at tro, at vi nogensinde har haft et sundhedsvæsen i verdensklasse, ville også være forkert,« siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.

Også fra OECD og WHO lyder der internationale roser til Danmarks sundhedssystem. Men der er ingen grund til at tro, at vi kan hvile på laurbærrene. Hvis bare gennemsnitsniveauet skal holdes, skal der flere penge til.

Privat sygeforsikring
Det vil der også komme, for med den kommende kvalitetsreform har regeringen bebudet, at den vil løfte låget på pengekassen.

Men de lovede 100 mia. kr. over 10 år vil bare næppe være nok. Så danskerne kan godt begynde at vænne sig til tanken om, at vi selv skal have penge op af lommen, når vi i fremtiden skal til lægen eller på skadestuen. Enten som direkte brugerbetaling, som det i dag kendes fra bl.a. tandlægen, eller via en mere udbredt privat sygeforsikring.

Sådan er tendensen i de øvrige lande i EU og Norden. Og der er ingen grund til at tro, at det vil blive anderledes i Danmark. Danmark bruger op mod ni pct. af alle sine offentlige udgifter på sundhedsvæsenet, og kun en mindre procentdel af sundhedsfinansieringen er fra private.

»Vi forventer et generelt pres på det offentlige forbrug her i regionen. Skatteindtægterne vil gå ned som følge af de demografiske ændringer, og så må systemerne tilpasse sig en mere privat finansiering. Det er en del af det,« siger den internationale sundhedsøkonom Joseph Kutzin, der er rådgiver for FNs Verdenssundhedsorganisation WHO med base på Europa-kontoret i København.

Skarpere prioritering
Hans kollega i OECD populært sagt de rige landes klub den danske økonom Jens Lundsgaard er enig.

»Danmark er et høj-indkomstland, der har råd til et godt sundhedsvæsen. I princippet kunne man godt finansiere væsentligt større sundhedsudgifter med offentlige midler, hvis man eksempelvis afskaffede efterlønnen. Ellers kræver det en skarp prioritering, og at man er villig til at skære ned på andre udgifter for eksempel til daginstitutioner. Men tør man det politisk? Hvis ikke man er villig til at gå til biddet og omfordele, så er vi tilbage ved, at pilen peger påøget privat finansiering,« siger Lundsgaard, der er leder af Danmarks-kontoret i OECD i Paris.

Begge påpeger dog, at der er grænser for, hvor meget man kan forlade sig på private midler.

»Markedsøkonomi fungerer meget dårligt i sundhedssektoren. Når den private del af finansieringen kommer over 20 pct., bliver der problemer med, at alle kan få behandling, når de har behov for det,« siger WHOs Joseph Kutzin.

»Den danske sundhedsmodel fungerer sådan set fint. Det har bestemt sin charme, at man ikke skal stå og tænke på penge, når man bliver syg. Det afgørende er at få sundhedsvæsenet organiseret på en måde, så man ikke spilder ressourcerne,« siger Jens Lundsgaard fra OECD.

Netop når det gælder effektivitet og produktivitet, er Danmark ganske godt med. Faktisk er vi internationalt set lidt af et mønstereksempel. Vi får ganske meget behandling for de penge, vi sender ind i systemet. Det måles bl.a. på de såkaldte liggetider, dvs. hvor længe patienterne er indlagt. Med fem dage i gennemsnit i en hospitalsseng har Danmark en af de korteste liggetider i OECD-landene.

Men vores gennemsnits-sundhedsvæsen betyder ikke, at vi også kan regne med en gennemsnits-levetid. Faktisk lever danskerne i snit kortere tid end i de lande, vi ynder at sammenligne os med. Danmark ligger kun en smule bedre end USA, når det gælder middel-levetid. Det hænger dels sammen med danskernes ret usunde livsstil: Vi ryger, drikker og spiser, som det passer os. Og det koster.

Uhørt lave udgifter
Men det hænger også sammen med, hvor mange penge vi bruger på sundhedssektoren målt i forhold til den samlede samfundsøkonomi (BNP). Sammenlignet med alle andre lande i den vestlige verden har væksten i de danske sundhedsudgifter været uhørt lav helt siden 1970. Bl.a. fordi vi er tilbageholdende med at tage nye, dyre behandlinger og medicin i brug.

Velfærdskommissionen har fremhævet, at den ret lave vækst i udgifterne til sundhed formentlig er »en medvirkende årsag« til, at middel-levetiden ikke er steget så kraftigt som i landene omkring os.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, mener, at vi har et godt sundhedsvæsen »med potentiale for forbedring«.

»Det er ikke et mål i sig selv, at vi skal have et dyrt sundhedsvæsen. Men det er klart, at der en sammenhæng mellem økonomi og resultater. Man får det, man betaler for, og i den forbindelse tror jeg derfor også, at der er en villighed i befolkningen til at øge de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet,« siger han.

Læger fra udlandet
Når det gælder det sundhedsfaglige personale, leverer det danske system også en gennemsnitlig middelvare. Men skal niveauet holdes, skal der tænkes markant anderledes. Allerede nu er der voldsom mangel på uddannet personale, og det vil kun blive værre i fremtiden.

»Danmark skal som andre europæiske lande passe på sin egen nationale arbejdskraft. Mange læger og sygeplejersker søger til udlandet, og Danmark vil få et behov for at udarbejde en strategisk plan for sit sundhedspersonale. Behovet for at rekruttere læger og sygeplejersker udefra vil stige,« siger dr. Galina Perfilieva, der er regional rådgiver for WHO i HR-spørgsmål.

Uanset gennemsnits-niveauet, så er vi danskere paradoksalt nok ganske godt tilfredse med vores sundhedsvæsen. Senest i juni sagde 91 pct. af patienterne, at deres indtryk af indlæggelsen var »virkelig godt eller godt«.

Nok har vi ikke verdens bedste sundhedsvæsen. Men vi har verdens mest tilfredse patienter.