Whistleblowere kan hjælpe ny kommission i Tibetsagen

Denne gang skal alt materiale frem i lyset, fastslår Justitsministeriet. It-specialister vil bistå kommission.

Foto: Philip Davali. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) holder et doorstep om genåbning af Tibet-kommissionen, ved Justitsministeriet i København, torsdag den 7. juni 2018. Foto Ritzau Scanpix/Philip Davali
Læs mere
Fold sammen

Den nye Tibetkommission får et ekstra redskab, når den skal forsøge at komme til bunds i affæren om politiets indgreb mod ytringsfriheden ved kinesiske besøg.

Det vil ske, i kraft af at politifolk og andre snart ventes at få frit lejde til at hviske om mulige lovbrud og uregelmæssigheder.

Kommissionen vil kunne bruge oplysninger fra den whistleblower-ordning, som Justitsministeriet er ved at etablere.

Det står i Justitsministeriets udkast til beskrivelsen af den opgave, som kommissionen skal løse. Udkastet blev offentliggjort onsdag aften.

Tanken om at indføre en ordning med whistleblowere blev i vinter ellers afvist af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Men efter flere afsløringer og pensionerede betjentes beretninger har Højbjerg skiftet holdning, afslørede han under Folkemødet på Bornholm.

Den oprindelige kommission afleverede sin beretning i december. Nu skal landsdommer Tuk Bagger, professor dr. jur Michael Hansen Jensen og advokat Ole Spiermann og deres hjælpere i gang igen.

De skal vurdere, om der er grundlag for at "«ændre eller supplere de konklusioner«, de oprindeligt nåede frem til.

I første omgang gjaldt det politiets håndtering af tre kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014.

Nu skal der kigges tilbage i tiden. Nemlig fra 1995 og frem. Og det gælder såvel officielle besøg som andre begivenheder, for eksempel arbejdsbesøg og internationale konferencer, fremgår det.

Også denne gang skal kommissionen forsøge at afdække, om politiet begik ulovlige indgreb mod borgere, der ville demonstrere. Om der fandtes ordrer, og om andre myndigheder påvirkede politiet ved at komme med »opfordringer, henstillinger, instruktioner«, hedder det.

Belært af afsløringerne om manglende materiale fra Rigspolitiet og Udenrigsministeriet understreger Justitsministeriet, at undersøgelsen skal ud i alle hjørner. Det forudsættes, skriver ministeriet, at kommissionen »indhenter alt yderligere materiale af relevans for undersøgelsen«.

Desuden skal it-specialister assistere kommissionen, der i øvrigt ligesom sidst kan indkalde vidner til afhøring. Den første undersøgelse kostede i øvrigt 23,3 millioner kroner.

/ritzau/