Westergaard ti år efter Muhammed-tegningerne: Jeg fortryder ikke

Ti år efter, at tegneren Kurt Westergaard og Muhammed-tegningerne blev verdenskendte, gør han nu status. Han er mere vred, end han er bange. Og han fortryder intet.

Kurt Westergaard fortryder ikke sin tegning trods konsekvenserne. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN

Dødstrusler, overfald og et liv i skjul. Det har været den pris, som tegneren Kurt Westergaard har betalt for at holde fast i retten til sin ytringsfrihed. Men han fortryder det ikke.

Da Jyllands-Posten tilbage i 2005 bragte de omstridte Muhammed-tegninger, som Westergaard stod bag, blev han ikke blot kendt i det danske land, men blev et internationalt samtaleemne.

 

De satiriske tegninger af profeten Muhammed modtog megen kritik, og særligt muslimer i Danmark reagerede kraftigt på tegninger, som de fandt krænkende. Westergaard forsvarede dem som et symbol på ytringsfriheden.

Ti år efter, at de tolv tegninger blev bragt første gang, gør Westergaard status i et interview med det franske nyhedsbureau AFP.

»Min grundlæggende følelse har været - og er stadig, vrede. Hvis du er blevet truet, tror jeg, vrede er en god følelse, fordi det er ligesom, at du mentalt slår igen,« fortæller Westergaard til AFP.

Han er overbevist om, at det, der skete, var uundgåeligt. Hvis det ikke var tegningerne, der havde startet kollisionen, havde det været et teaterstykke, en bog eller noget andet, vurderer han.

»Over årene havde jeg lavet mange tegninger, der kritiserede politikere og politik, så det var nærmest rutinearbejde. Det var bare en anden dag på kontoret,« siger Westergaard.

I den seneste tid er debatten om tegningerne igen blusset op, efter Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, udtalte, at man ikke burde vise Muhammed-tegningerne som en del af undervisningen i folkeskolen.

»Spørgsmålet er, hvordan vi i folkeskolen formidler ytringsfriheden. Behøver vi vise Muhammed-tegningerne for at tale om den reaktion, der kom på baggrund af det? Man demonterer den åbne diskussion, hvis der sidder muslimske elever, der bliver stødt af de her tegninger,« sagde Claus Hjortdal til Berlingske Nyhedsbureau 21. september.

Det er en melding, der især har fået Westergaard til at forholde sig kritisk, for frygt skal ikke føre an.

»De siger, at nu må vi vise tolerance, og vi skal være meget forsigtige ikke at fornærme vores muslimske medborgere. Men faktum er, at det er frygt, og det er noget meget beklageligt,« siger Westergaard til AFP og forsætter:

»Selvfølgelig forstår jeg, at folk er bange, jeg er også bange, Men jeg er mere vred, end jeg er bange.«

Onsdag er det tiårsdag for de kontroversielle tegninger, og Westergaard fortæller, at han er »begejstret« for at se, hvordan de danske medier vil mindes tegningerne.