Weekender vælter 1813 omkuld

I de tre måneder, 1813 har været i gang, har ventetiden i weekenderne været den store synder i kaosset. Der er mangel på sygeplejersker og læger, lyder forklaringen.

Især i weekenderne er 1813 stærkt overbelastet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige siden 1813 åbnede, har weekenderne været en kaotisk omgang, hvor borgerne har siddet længe ved telefonen og ventet på at få en sygeplejerske i røret. Det har ikke ændret sig, selv om systemet nu har kørt i over tre måneder. Weekenderne volder stadig problemer.

De seneste opgørelser over ventetiden viser, at den er markant længere end i hverdagen. I mange af weekenderne er det de færreste patienter, der kommer igennem inden for tre eller fem minutter. Cirka 36 procent af opkaldene blev i gennemsnit nået inden for tre minutter i weekenderne i marts. Nogle weekender er tallet helt nede på 11 procent. Det er langt fra Region Hovedstadens mål om, at 90 procent af opkaldene skal være klaret inden for tre minutter.

»Læger og sygeplejersker arbejder hårdt for at nedbringe ventetiderne yderligere. Sidste måned var halvdelen af alle borgere igennem på kun 2 minutter og 27 sekunder,« siger Peter Gjersøe, der er enhedschef ved akuttelefonen.

En af årsagerne til, at der er mere pres på i weekenderne, er, at 1813 har svært ved at få vagtsat de tidspunkter. Blandt andet fordi der ikke har været en vagtstruktur, der har passet til de hektiske weekender. 

»Vi kan se at der er en meget høj aktivitet i weekenden i forhold til det forventede«

Har I ikke vidst fra starten, at der ville komme pres på i weekenderne?

»At halvdelen af alle opkald kommer i weekenden er en overraskelse. Derfor er vi også sammen med sygeplejerskerne i gang med at omlægge en større del af vagterne til weekender«

En af de mere naturlige årsager til, at man man må sidde lidt længere ved telefonen, er, at borgerne ikke kan komme i kontakt med deres praktiserende læge på de givne tidspunkter.

Det har ikke været muligt at tale med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), men tidligere har hun sagt til Berlingske, at hun er fortrøstningsfuld med hensyn til at nå regionens servicemål for 1813.

1813 mangler læger

Det er ikke kun hos sygeplejerskerne, at der opstår et pres i weekenderne. Hos lægerne ser man samme mønster. Der kan gå lang tid, før man kommer igennem og kan få en vurdering. Med mindre der er tale om en akutsituation, hvor patienten bliver stillet direkte om til en læge.

Det store problem er ifølge Peter Gjersøe, at der stadig mangler et højt antal læger til at fylde vagtplanen ud. Vurderingen lyder, at der lige nu er behov for 50 ekstra læger ved telefonerne.

»Vi vil gerne sætte flere læger til telefonerne, men vi har bare ikke nogen at tage af. Vi har ikke fået så mange, som vi gerne ville have. Vi troede, at vi kunne få fyldt lægegruppen op hurtigere, end vi har kunnet,« siger han.

Der arbejdes på at rekruttere flere læger. Men konflikten med de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har været med til at gøre det sværere at tiltrække læger til den nye akuttelefon, fortæller enhedschefen.

Der er generelt et større pres på lægerne, end man havde forventet. Planen med 1813 var, at sygeplejerskerne skulle kunne klare mange af borgernes henvendelser. Men flere har stillet videre til en lægelig vurdering. I marts blev 24.232 borgere stillet om til en læge. I januar lå det tal på næsten 17.000.

Løsning på vej?

I dag tirsdag skal Sophie Hæstorp Andersen have et møde med PLO om situationen med 1813.

Konflikten mellem regionen og organisationen har været intens siden 1813 blev lanceret. PLO har åbent været ude og sige, at den fraråder sine medlemmer at søge arbejde hos akuttelefonen. Ligesom organisationen fra begyndelsen af har været imod, at det ikke, som i den tidligere lægevagt, var praktiserende læger, der skulle sidde bag telefonen. Det har Region Hovedstaden indtil videre ikke ønsket at ændre.

Formand for PLO Bruno Melgaard Jensen forklarer, at organisationen stadig står ved sin holdning, men er klar til at forsøge at finde fælles fodslag med regionen.

»Vi er klar på at diskutere, om man kan gøre det anderledes, end man gjorde det i den gamle lægevagt. Det kræver, at hovedstaden lytter lidt efter, hvad vi siger, ellers kan det være svært at nå hinanden og finde en fælles løsning. Vi vil ikke bare sende vores kollegaer ind i et system, der ikke fungerer,« siger han.