»Vupti«: Vinteren forkortet med en måned

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Færre frostdøgn og inflation er blandt årsagerne til, at Vejdirektoratet har indskrænket vinterperioden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedskompot.

Vi skal vidt omkring – fra en vild måling for en trængt Mette Frederiksen til forklaringer på, hvorfor mellem 250 og 400 unge hvert år dør pludseligt og uventet.

Vi begynder dog et helt andet sted – på Christiania, hvis beboere har fået et særdeles generøst tilbud.

Staten har givet christianitterne en »unik mulighed« – nu står de ved en skillevej

I årtier har christianitterne rådet suverænt over billige boliger i det attraktive område i hjertet af København.

Nu er staten klar til at betale en høj pris for at få lov at opføre 15.000 kvadratmeter almene boliger på det gamle kaserneområde. Det viser dokumenter fra Indenrigs- og Boligministeriet, Berlingske har læst.

Blandt andet får christianitterne – fremgår det – lov til for 67 millioner kroner i statsgaranterede lån at købe voldområdet, ligesom de får refunderet en række udgifter til vedligehold af bygninger – og slipper for at efterkomme påbud om at nedrive en række ulovligt opførte huse.

Selv skeptiske christianitter anerkender det som et generøst tilbud fra staten, som har givet Christiania frist til 10. august til at tilkendegive, om de vil slå til eller afslå.

Men er det nok til, at christianitterne går med til opførelsen af almene boliger på området?

Staten vil sælge volden billigt og bygge almene boliger på Christiania. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Christiania står ved en skillevej: Skal de knap 900 christianitter fortsætte ad den nuværende vej, hvor andelen af ældre beboere vokser markant, hvor områdets bygninger bliver stadigt mere nedslidte, og hvor organiserede bander og rockergrupper har overtaget magten i Pusher Street?

Eller skal de tage imod statens tilbud og tage sig godt betalt for at acceptere almene boliger opført i det område, hvor christianitterne siden 1971 har bestemt suverænt, hvem der kan få en billig bolig midt i København?

Få hele historien her hos Berlingske.

Vild måling: Mette Frederiksen står over for helt afgørende beslutninger

Vi bliver på egen banehalvdel for en stund.

Dansk politik står nemlig over for et jordskred, der ikke er set i årtier, skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en analyse.

Dansk Folkeparti er under spærregrænsen. Inger Støjbergs nye parti tiltrækker mere end hver tiende vælger. Socialdemokratiet står til det ringeste valg i 100 år. Rød blok har lang vej til at genvinde magten. Og Lars Løkke Rasmussen er som kongemager lige nu i besiddelse af nøglerne til det statsministerium, som han måtte forlade for godt tre år siden.

Samlet tegner den nyeste meningsmåling fra Kantar Gallup et billede af et historisk opbrud i dansk politik, hvor intet er givet på forhånd.

Det stiller den trængte statsminister, Mette Frederiksen, over for en en række strategiske valg – skal hun være rød, grøn, lilla eller en helt fjerde farve?

Læs analysen her.

Færre frostdøgn og inflation er blandt årsagerne til, at Vejdirektoratet har indskrænket vinterperioden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv).

»Vupti«: Vinteren forkortet med en måned

I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at vinteren er skåret ned fra at vare seks en halv måned til fem en halv måned. I hvert fald hvis du spørger Vejdirektoratet, som har indskrænket den periode, hvor landets sneplove skal stå klar, med en halv måned i hver ende.

Det skyldes ifølge drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt, at der simpelthen er færre frostdøgn i april og oktober. Temperaturstigningen bekræftes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og klimaprofessor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild.

»Der er ingen tvivl om, at de store klimasystemer varmer op, selv om man dog ser store regionale forskelle,« siger han til avisen.

»Det bliver varmere om sommeren og i særdeleshed om vinteren. Det bliver varmere om dagen, men i endnu højere grad om natten. Derfor giver det god mening at begynde at reagere på det ændrede klima og vejr.«

Der er dog også en ganske anden årsag til, at Vejdirektoratet har klippet en hæl og hugget en vintertå. Det er, at prisen for snerydningen i lyset af krigen i Ukraine, stigende brændstofpriser og mangel på chauffører simpelthen blev alt for høj, da man for nylig sendte snerydningen i udbud. Men »vupti«, som Jyllands-Posten skriver, blev den udfordring mindre.

På ét område har selv de klimabekymrede danskere et gevaldigt overforbrug

I dag begynder modeugen i København – og i dagens Politiken kan man læse, at selv de mest klimabevidste i landet køber stort ind.

Hos en gennemsnitlig dansker hænger fire ud af ti stykker tøj ubrugt i garderobeskabet. Det viser en undersøgelse af YouGov for Forbrugerrådet Tænk.

Værst står det til hos kvinder og unge. Her angiver mindre end halvdelen, at deres tøj ofte eller af og til er i brug. Men hvordan hænger det sammen med, at samme gruppe ifølge dem selv er de mest bekymrede for klimaet?

»Det er, som om forbrugerne har opdaget, at madspild er alvorligt, men ikke rigtig har fanget, hvor meget tøjspild betyder for både miljø og klima. Vi ser folk bruge helt ned til under 25 procent af det tøj, de ejer,« siger formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, til avisen.

En danskers tøj belaster i snit klimaet med 1,1 ton CO₂ om året. Og med en FN-målsætning om at komme ned på en årlig udledning på 2-3 tons pr. verdensborger, er der altså store besparelser at hente på beklædningsfronten.

Men hvad nu? Ifølge Anja Philip skal man se på fast fashion-industrien, som uafbrudt pumper nye tøjkollektioner ud, og på danskernes indkøbsvaner – og få lavet en national handlingsplan, der skal forandre tøjbranchen herhjemme.

I Danmark dør hvert år cirka 2.500 personer i alderen 0 til 50 år. En del dør i forbindelse med ulykker, selvmord og kræft, mens skønsmæssigt cirka 500-600 personer dør en pludselig, uventet død, uden en oplagt årsag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv).

Derfor dør unge pludseligt og uventet

Det sker mellem 250 og 400 gange hvert år. En 28-årig kvinde findes død i en vaskekælder. Et tiårigt barn falder om under boldspil og kan ikke genoplives.

Pludselig falder unge mennesker om og dør – helt uventet og uden varsel, ulykke, forbrydelse eller forudgående sygdom.

»De havde aldrig fejlet noget, og de pårørende står både uforstående og lamslåede tilbage. Hvad skete der, hvorfor døde de, og kan det også risikere at ske for andre i familien? Der er masser af spørgsmål, og i mange år har de ofte ikke kunnet få nogen svar,« siger professor Henning Bundgaard.

»Men det kan de nu, og det har enorm betydning.«

Der begynder således nu at komme de første resultater af en aftale mellem Danske Regioner og de tre retsmedicinske institutter, som skal sikre, at der udføres langt flere obduktioner af mennesker, der dør pludseligt, uventet og uforklarligt.

Forventningen er, at omkring halvdelen af obduktionerne vil vise, at en arvelig lidelse er dødsårsagen. Her vil der kunne sættes ind med forebyggende behandling for at forhindre, at andre i familien rammes af for eksempel en blodprop eller hjertestop.

For andre efterladte kan det være en enorm lettelse at få at vide, der ikke er tale om en arvelig lidelse.

Læs historien hos Berlingske lige her.

Sundhedsstyrelsen tøver – partier og organisationer råber op: »Det haster, og der er ingen grund til at vente«

På lørdag indtager Copenhagen Pride atter hovedstaden. Men det går for langsomt med at udbrede vaccinationen mod abekopper herhjemme til flere i risikogruppen: Mænd, der har sex med mænd.

Det er over én kam budskabet fra AIDS-fondet, LGBT+, Enhedslisten, SF og De Konservative i dagens Jyllands-Posten.

Om få dage begynder Copenhagen Pride – hos foreningen LGBT+ hersker der frustration over, at vaccinen mod abekopper endnu ikke er udbredt til en større gruppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Blandt organisationerne hersker der frustration over, at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har taget stilling til, om vaccinationen skal bredes ud. Flere og flere smittes, men det er for nuværende kun nærkontakter til smittede, der anbefales to stik med abekopper-vaccine.

»Det haster, og der er ingen grund til at vente,« siger direktør i AIDS-fondet Lars Christian Østergreen til avisen.

»Det er ret uforståeligt, at der ikke kommer en hurtig udmelding, så man kan forebygge flere udbrud,« supplerer Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er en anelse mere splittet. Han er principielt imod vaccination af enkeltgrupper – men er i takt med udbruddets voksen blødt lidt op, fortæller han.

Til Jyllands-Posten oplyser Sundhedsstyrelsen, at man i løbet af ugen vil være klar med en vurdering.

Det sker i dag:

Som tidligere nævnt begynder Copenhagen Fashion Week for forårs- og sommersæsonen i dag. Modeugen varer til og med fredag.

Retten i Roskilde indleder en sag mod en journalist, der er tiltalt for mange overgreb mod børn. Sagen ventes at strække sig over 30 retsmøder.

I en helt anden boldgade er der atter cykelløb i København. Denne gang er det det splinternye seks etaper lange World Tour-løb for kvinder, Tour of Scandinavia, hvor blandt andre den danske cykelstjerne Cecilie Uttrup Ludwig vil stille til start. Etapen begynder på Kongens Nytorv og bevæger sig gennem en række nordsjællandske kommuner frem til mål i Helsingør.

I Kenya er der præsident- og parlamentsvalg – og i USA er der primærvalg i Connecticut, Minnesota, Vermont og Wisconsin forud for midtvejsvalget i november.