Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmarks Miljøundersøgelser har analyseret regn og andre målinger, og har godt nyt: Foreløbigt har vi ikke fået farlige stoffer ned fra den islandske vulkansky, der lammede store dele af den europæiske lufttrafik.
Men hvis asken for alvor begynder at dale ned over landet, kan danske børn få problemer med vejrtrækning og hoste, advarer læge Vibeke Manniche, der blandt andet har skrevet flere bøger om børns sundhed.
Hvis der kommer mange askepartikler i luften, kan det nemlig især være farlige for små børn, siger hun.
- At inhalere aske er ikke sundt for nogen, men i særdeleshed ikke for børn med små lunger, der stadig er ved at udvikle sig, siger Vibeke Manniche, der er kommunallæge og ph.d.
En bestemt gruppe børn er særligt udsatte, hvis asken begynder at drysse ned over landet.
- Det er klart, at børn der i forvejen er sårbare, det vil sige børn med kroniske lungeproblemer, hjertesyge børn og astmatiske børn, får sværere ved at trække vejret, siger Vibeke Manniche.
Der er dog ingen grund til panik.
- Som situationen er lige nu, er asken ikke farlig. Det skyldtes, at der ikke er så store mængder af aske, som falder ned over Danmark lige nu, vurderer Poul Martin Holm, lektor ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet.
Vibeke Manniche mener heller ikke, at forældre skal blive bange, hvis deres barn kun har en let hoste.
- Men det er klart, at hvis man mener, at ens barn har fået påvirket sin vejrtrækning og er blevet dårligere til at trække vejret, så skal man kontakte en læge, siger hun.
Ifølge Miljøstyrelsens seneste udmelding er der fortsat ikke for meget aske i luften.
Artiklen er blevet til som en del af en workshop mellem Berlingske.dk og journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, der kører fra 21. - 29. april.