Vulkan-aske indstiller al flytrafik i Danmark

Opdateret kl. 12.32: Københavns Lufthavn lukker kl. 17.00, da askeskyen fra den islandske vulkan påvirker flysikkerheden i Danmark. Lukningen kan vare flere dage.

Foto: HO

Fra det islandske vulkanudbrud, driver en askesky sydøstover med retning mod den danske luftrum. Det skaber vanskeligheder for en sikker trafikafvikling af flytrafikken, og når klokken bliver 17 stopper al flytrafik til og fra Danmark.

Sådan lyder den nuværende prognose fra Naviair, der har ansvaret for lufttrafikken i Danmark.

- Vulkansk aske består af fine partikler, der kan stoppe både luftindtag og moterer på flyene, og vi er af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at indstille trafikken i løbet af eftermiddagen. Vi regner med, at vi lukker helt omkring kl. 17, og det er på nuværende tidspunkt desværre umuligt at sige,
hvornår vi kan genoptage flyvningerne, siger Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse.

Læs også: Sky af glaspartikler og syrer over Danmark

Og luftrummet kan være lukket i flere dage, hvor flytrafikken vil være påvirket af den lavaaske, som rammer Danmark fra den islandske vulkan Eyjafjallajökul.

Læs også: Vulkanaske er fatal for flyenes motorer
Se web-tv: Vulkan generer danske fly
Billedserie: Eyajafjallajökull-gletsjeren i udbrud

Luftrummet i store dele af Nordeuropa er allerede lukket for flyvning, f.eks. i Storbritannien nord for London, hele Norge og Nordsverige.

Allerede nu har SAS aflyst alle flyvninger til at fra den nordlige del af Skandinavien og den nordlige del af Storbritannien. Samtlige afgange til Norge vil være aflyst og visse afgange til Storbritannien. SAS oplyser, at alle kunder vil få deres billetter refunderet, skriver dr.dk.

Læs også: Ildlandet

I løbet af dagen lukker Navair ned for mere og mere af det danske luftrum, som altså forventes at være helt lukket klokken 17. Dele af Jylland lukkes klokken 12.

Skal du selv ud og rejse, og vil vide om dit fly hører til de aflyste flyvninger, så skal du holde dig opdateret på Naviairs hjemmeside på naviair.dk. Du kan også få information på Københavns Lufthavns hjemmeside: www.cph.dk eller hos dit flyselskab.

Video: Se den overvældende videofilm af fossende smeltevand, som den islandske kameramand Fridrik Thor Halldorsson optog tidligere onsdag fra helikopter