Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Er det bedst for børn at gå i vuggestue, i dagpleje eller at blive passet hjemme?
Det spørgsmål har mange forældre stillet sig selv, men nu viser ny forskning, at pasningstypen ikke smitter af på børn stressniveau. Man kan ganske enkelt ikke spore højere stress hos børn, som går i vuggeste fremfor i dagpleje eller som bliver passet hjemme. Det skriver Politiken.
»Jeg er meget overrasket over resultatet. Det er svært at forestille sig, at et barn ikke bliver stresset af at være i et støjende og udfordrende miljø«, siger forskeren Ole Henrik Hansen, der står bag undersøgelsen.
Den er baseret på hårprøver fra 703 børn i alderen otte måneder til tre år fra 53 kommuner. De blev enten passet i daginstitution, hjemme eller hos en dagplejer. Håret blev brugt til at måle børnenes niveau af stresshormonet kortisol.
Blandt dem, hvor kortisolniveauet - og dermed også stressniveauet - var højest, var børn, hvis forældre var blevet skilt, eller som havde oplevet eksempelvis dødsfald. Men også de mindst børn havde et relativt højt stressniveau, og det er der en god forklaring på, vurderer Ole Henrik Hansen.
»En forklaring på, at de mindste børn har et højt kortisolniveau, kan være, at børnene tilpasser sig institutionen efter lidt tid. Børn har en medfødt tilpasningsevne, der gør, at de kan overleve næsten alle miljøer«, siger han til Politiken og tilføjer:
»I virkeligheden er det lidt uhyggeligt. For så vil de her børn kunne tilpasse sig hvad som helst for at overleve. Børn i koncentrationslejre blev jo også mennesker«.
Det er fagforbundet FOA, som organiserer dagplejere og pædagogmedhjælpere, som har finansieret undersøgelsen.