Vuggestue lever på lånt tid

Vuggestuen Tingbo i Solrød lever på lånt tid. Til april 2012 har kommunen besluttet at lukke den. Trist, mener leder og forældre.

Rune Løie er ved at hente sine to børn, Anna, to år, og Mathias, fire år, i Tingbo vuggestue, som nu skal lukke. Fold sammen
Læs mere

På legepladsen i vuggestuen Tingbo i Solrød er fem børn travlt beskæftiget med at udsmykke legehuset med vandmaling.

»Bliver det fint, Lilje,« spørger en pædagog den lyshårede pige med en grøn plastikspand i hånden. Pigen kigger ned. Intet svar. Legepladsen er udstyret med en sandkasse, farvestråelende plastiklegetøj, gynger og en rutsjebane, hvor tre børn løber i kø. Glide ned. Løbe rundt og op igen. Med lidt kamp om at komme først.

Men til april 2012 er det slut. Her lukker vuggestuen som et led i de serviceforringelser, flere borgmestre landet over varsler i kølvandet på den økonomiske aftale mellem regering og kommuner.

»Vi kan næsten ikke bære, at vi skal lukkes,« siger leder Merete Rasmussen, der selv har siddet med ved en del budgetmøder i kommunen og derfor godt kan forstå, at det er svært.

»Kommunernes betingelser er virkelig vanskelige. De ved næsten ikke, hvad de skal pege på. Rent økonomisk er det klart, at det billigere at køre noget stort,« uddyber Merete Rasmussen.

Vuggestuen Tingbo har 24 børn og to stuer. Det er altså en lille institution, og med lukningen forsvinder den brede palet til forældrene. Det er ærgerligt, mener lederen.

»Jeg kan godt lide, at man som borger i en kommune kan vælge mellem flere modeller.«

Smertegrænsen er nået

På legepladsen er Annette Mikkelsen kommet for at hente sin tre-årige datter, Anne. Heller ikke Annette Mikkelsen bryder sig om indskrænkningen på området:

»Vi har jo forskellige børn og finder den institution, der matcher. Jeg synes, det er smadder ærgerligt,« siger hun og understreger, at hun aldrig ville vælge en stor institution:

»Der er slet ikke den tryghed og den rolige hverdag, hvor alle kender alle.«

Merete Rasmussen er ked af, at vuggestuen skal lukkes, men påpeger samtidig, at det er bedre end at skære mere i personalet:

»Vi har nået smertegrænsen. Jeg synes ikke, man kan skære mere, for hvor er forsvarligheden i, at to voksne skal passe 12 børn, hvoraf fem måske ikke kan gå?«