Vrede og skuffelse før lukketid på FNs klimamøde: Det kan ende i »forræderi«

Der er ikke stor optimisme på det i forvejen forsinkede klimatopmøde i Madrid. Det hele kan ende i sammenbrud.

Klimaminister Dan Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup

Deltagerne på klimatopmødet COP 25 i Madrid står i stampe.

Lørdag er mødet - der i forvejen har varet i to uger - gået over tid, fordi landene simpelthen ikke kan nå til enighed.

Nogle af verdens store klimasyndere afviser fortsat at bidrage med mere for at begrænse den globale opvarmning.

Internationale nyhedsmedier rapporterer hen under aften lørdag, at der er skuffelse og vrede blandt mange af de 196 deltagende lande, mens forhandlingerne er mere end et døgn inde i overtiden.

Det kan ende i et sammenbrud, hvis ikke der i de døende timer kommer flere indrømmelser fra de store aktører, skriver nyhedsbureauet dpa.

»Bedst som vi troede, at det sløve tempo og de lave ambitioner for klimaforhandlingerne ikke kunne blive værre, kom COP 25,« siger Sara Shaw, der er koordinator for Friends of the Earth International, til Common Dreams.

For hende og hendes bevægelse står en redningsplan for klimaet allerøverst på listen over, hvad der er vigtigt lige her og nu.

Men sådan er det ikke for alle. Andre sætter egne interesser højest, og det er ifølge flere iagttagere netop grunden til, at der endnu ikke er underskrevet en aftale endnu.

EU og mange ulande peger den anklagende finger mod store CO2-syndere som Kina, Indien, Japan, Brasilien og Australien, som ikke vil binde sig til drastiske reduktioner.

USA deltager i mødet. Men præsident Donald Trump har trukket sit land ud af Parisaftalen fra 2015 og vil ikke forpligte sig.

»Jeg har aldrig set en sådan ubalance mellem, hvad videnskaben og verdens folk kræver versus det, som klimaforhandlingerne leverer,« siger Alden Meyer fra interesseorganisationen Union of Concerned Scientists (Foreningen for Bekymrede Videnskabsmænd, red.) til AFP.

Chile, der er vært for mødet i Madrid, får kritik for at have udfærdiget et for svagt udkast til en sluterklæring.

»Den tilgang, som Chile har valgt i slutteksten, viser, hvordan det har lyttet til forurenerne og ikke folket,« siger Jennifer Morgan fra Greenpeace International til Reuters.

Heller ikke fra den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) har der lydt stor optimisme undervejs.

»Risikoen for, at vi slet ikke får en aftale, er til stede – eller i hvert fald at vi ikke får dele af det, vi skal have aftalt. Det frygter jeg lige nu,« sagde Dan Jørgensen til Politiken, kort før mødet fortsatte lørdag.

Problemet er, at de 193 deltagende lande er delt i to: Dem, der ønsker at gøre mere for klimaet, og dem, der ikke vil lade klimaet komme før særinteresser.

Uenigheden handler blandt andet om økonomisk støtte til fattige lande, der bliver ramt hårdt af klimaforandringer.

Deltagerne er også uenige om, hvorvidt man skal melde mere ambitiøse klimamål ud for 2030 allerede nu.

Ifølge Parisaftalen skal målene for 2030 være på plads i 2020.

EU-landene vil have hævet ambitionerne, siger Finlands miljøminister, Krista Mikkonen, der forhandler på vegne af EU.

Hun understreger over for Reuters, at det vil være »umuligt at tage afsted« fra Madrid uden at være enige om »et stærkt budskab«. Det skal sikre, at der gives endnu flere løfter om at skære ned på klimaskadelige udledninger til næste år.

»Det er noget, omverdenen forventer af os, og vi skal lytte til deres opfordringer,« siger hun.

Norges miljøminister, Ola Elvestuen, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at videnskaben er klar, og det haster.

»Dette møde må levere en klar opfordring til at forhøje ambitionerne i vores nationale handlingsplaner. Det må være hovedbudskabet,« siger han.

»Det forslag, vi har nu, kommer i stedet til at sende et budskab til omverdenen om, at vi ikke lytter til videnskaben.«

FNs generalsekretær, António Guterres kræver også handling nu.

»Med den nuværende udvikling har vi kurs mod en global opvarmning på mellem 3,4 og 3,9 grader ved slutningen af dette århundrede. Det vil påvirke al liv på planeten, inklusive vores eget, og vil være katastrofalt. Der er ingen grund til at vente. Vi har redskaberne, vi har videnskaben, vi har ressourcerne,« sagde han i en tale og fortsatte:

»Lad os vise, at vi også har den politiske vilje, som folket kræver fra os. Hvis vi intet gør, vil det være et forræderi mod hele menneskeheden og mod alle de kommende generationer.«

Danmark er et af de lande, der har en bunke løfter med til bordet i form af vores nye klimalov. En lov, der beskriver målet om at skære 70 procent af CO2-udledningen i 2030.

Men lande i udvikling - eksempelvis Indien - nægter at komme med mere ambitiøse mål for reducering af CO2-udledningen, med mindre de rige lande punger ud.

Og det er svært at gøre alle tilfredse. Derfor forventer John Nordbo, der er klimarådgiver hos Care Danmark, heller ikke, at den endelige aftale bliver ambitiøs:

»Jeg må desværre sige, at lige nu tegner det ikke til et synderligt stærkt resultat,« sagde han fredag til Ritzau.

/ritzau/ har bidraget med informationer og citater til denne artikel.