Den radikale folketingsgruppe får nu det, der ligner karakterer.
Af en tidligere højskolemand.
De bliver om ikke dumpet, så tæt på.
Højskolemanden er Søren Bald, der blandt meget andet i 20 år har været forstander for Krogerup Højskole i det nordsjællandske og fra 2001 til 2009 var landsformand for Radikale Venstre.
Han uddeler karaktererne i et indlæg i Politiken i en serie om De Radikales aktuelle udfordringer.
Han »sidder«, som han skriver, »tilbage med en følelse af«, at »den radikale politik er for alvorlig en sag til at overlade til den radikale folketingsgruppe«.
»Sjældent har så få kludret så meget på så kort tid med så grumme konsekvenser. Vejen til det radikale valgnederlag er brolagt med folketingsgruppens uigennemtænkte beslutninger,« lyder det fra Søren Bald.
Samtidig diskuterer han, om det overhovedet tjener partiet at gå med i en eventuel regering. Ifølge ham var det »nok var bedre at satse på partimæssig helbredelse og grundig parlamentarisk genoptræning«.
I indlægget henviser han til, at folketingsgruppen i sommer oplyste partiets tillidsfolk om, at Mette Frederiksen (S) skulle udskrive valg.
Det skete på baggrund af Minkkommissionens 4.759 lange sider rapport og med besked til tillidsfolkene om, at der »er behov for en ny start«.
»Midt i selvmodsigelserne og paradokserne satte de radikale trumf på ved at udtrykke mistillid til statsministeren og samtidig pege på hende som leder,« skriver han:
»Mesterskabet i tvetydighed var hjemme. Denne tvetungethed blev et selvpåført banesår i en valgkamp baseret på en parlamentarisk spidsfindighed, som hverken radikale kernevælgere, gennemsnitsvælgeren eller de statsretskyndige forstod.«
Søren Bald konkluderer, at folketingsgruppen »kludrede konsekvent på både det strategiske plan og den taktiske udførelse«.
Han mener, at der med septembers sabotage mod gasledningerne i Østersøen bød sig en lejlighed for partiet til at trække valgtruslen tilbage.
Men nej.
»Den type krisestyring kunne folketingsgruppen desværre heller ikke mestre,« skriver han.
