»Vores opgave er ikke at dele dannebrogsflag og flæskestegssandwich ud til folk«

Hans stolteste politiske bedrift er opførelsen af et ungdomshus. Nu kæmper Dansk Folkepartis viceborgmester i Kalundborg, Peter Jacobsen, for at få et kulturhus på havnen. Der er langt til de traditionelle DF-mærkesager i partiets vestsjællandske højborg.

Peter Jacobsen, viceborgmester i Kalundborg Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang samtalen drejer ind på udlændingepolitik, viger Peter Jacobsen elegant udenom. Det er ikke fordi, Dansk Folkepartis viceborgmester ikke vil stå ved partiets holdninger.

»Jeg synes bare ikke, der er behov for at trække det kort,« siger han.

Som et af de eneste steder i landet har Kalundborg en viceborgmester fra liste O. Ved det seneste kommunalvalg fik DF fordoblet sit mandattal. Og til folketingsvalget fik partiet næsten hver femte af kalundborgensernes stemmer – et godt nøk over partiets 12,3 pct. på landsplan.

Skal man tale om en DF-højborg, er Kalundborg noget nær det bedste bud.

Men da Berlingske beder viceborgmesteren udpege det sted, hvor partiet så har brugt sin højborgsposition og fire kommunale mandater til at sætte de mest markante DF-aftryk på byen, tøver han.

»Det er måske lidt svært for borgerne at se de klassiske DF-aftryk. Men havde det ikke været for os og SF havde vi aldrig fået et ungdomshus i kommunen,« siger Peter Jacobsen så.

Kan det virkelig være de mest markante aftryk? Det er vel ikke engang en DF-dagsorden?

»Nej, det kan du godt sige. Det kunne nok lige så godt være en radikal, der havde gennemført det. Men vi har da også sænket madprisen og sørget for, at der bliver gjort rent hos de ældre. Det passer så ind i skabelonen, om du vil. Det er bare ikke det, der har optaget mig mest.«

Vi har andet på hylderne

Vi mødes på Kalundborg havn en frostklar eftermiddag. Det er nemlig her ved den gamle kornsilo, DFerens næste mærkesag befinder sig eller kommer til at ligge, om alt går efter planen: Et nyt kulturhus, der kan trække kommunens borgere og krydstogtturister til.

»Ja, vi er jo ude på landet, så finkulturelt bliver det nok aldrig. Men vi skal have et bibliotek, cafémiljø og en multisal, der kan omdannes til f.eks. teater.«

Og, ja, det er nok heller ikke særlig DF-agtig, vedkender han sig.

Med mærkesager som økonomi, kultur og fritid har Peter Jacobsen tydeligvis en klar mission om at nedbryde stereotyperne. Ét er Christiansborg og DF-classic. Noget andet er kommunalhverdagen i Kalundborg.

»Vi er nok lidt atypiske på den måde. Men så er vi tilbage til fordommene om, at når man har den partifarve, så har man nok nogle bestemte holdninger. Mange siger, at det eneste vi går op i, er, at der ikke kommer mange flygtninge og indvandrere. Men det er altså ikke noget, der fylder det store i Kalundborg Kommune. Min dagsorden er at sige, at vi også har meget andet politik på hylderne.«

Som at bygge et kulturhus, have orden i økonomien, skabe gode vilkår for erhvervslivet og forbedre folkeskolen. Og heller ikke her er det den traditionelle værdidebat om kristendom, folkelighed og mere danskhed, der er hovedmotoren, skal man forstå.

»Vi vil have, at børnene bliver bedre til at læse og skrive, det er der altså mere perspektiv i end kristendomsundervisning,« siger DFeren og uddyber:

»Det er klart, at vi har en holdning til, at kommunens indvandrere skal integreres. Men det tror jeg, de fleste synes, de skal. Jeg synes sådan set også, det er fint med en individuel indstilling til indvandrernes behov, ligesom til alle mulige andre borgere. Der er ingen grund til at servere svinekød for muslimer på plejehjem, for man vil jo heller ikke tvinge en vegetar til at spise frikadeller.«

Ikke ramt af ideologi

Det er netop værdipolitikken, der har gjort DF stærk på landsplan. Er værdispørgsmål helt underordnede i kommunen?

»Vi er nok ikke ramt af så meget ideologi, og det er de andre partier heller ikke. Når vi deltager i møder, kan det være svært at se forskel på S- og V-folk. Venstrefolk rejser sig jo ikke op og snakker i liberalismens hellige navn og socialdemokrater siger ikke »os på den socialistiske fløj mener, at der skal være mere fordelingspolitik«, for det ligger ikke i konceptet omkring kommunalpolitik.

På ældreområdet har vi da nogle diskussioner, hvor bl.a. de Radikale mener, at det ikke er nødvendigt, at vi leverer al den service til borgerne, og skal de have mere, skal de betale selv. Og der mener vi så noget andet. Men den slags højtravende diskussioner fylder jo ikke meget. Det er måske to gange om året.«

Handlingsorienteret indsats

Peter Jacobsens egen DF-historie er kun 12 år gammel. Han meldte sig ind i partiet i 2001, fordi hans gamle parti Venstre var blevet for superliberalistisk og EU-entusiastisk, syntes han. Her repræsenterede DF noget andet og forfriskende. Og så syntes han, at Pia Kjærsgaard var modig og kontant, fordi hun turde tage vigtige diskussioner, selv om hun længe stod helt politisk isoleret.

I partiets første valgperiode i Kalundborg pegede DF på den dengang enormt populære SF-borgmester. Denne gang har Peter Jacobsen og de tre DF-kollegaer på rådhuset lagt æggene i en venstremands kurv. Samarbejder, der begge giver lige god politisk mening på lokalt plan, siger viceborgmesteren:

»Folk har haft travlt med at se os som et højreparti, men det har jeg svært ved at se. Jeg mener mere, Dansk Folkeparti er sammensat sådan, at vi har taget lidt af det bedste fra alle.«

Det er ikke protestpolitik, der har sikret partiets lokale succes, siger han, men tværtimod en handlingsorienteret indsats i kommunens mange udvalg. Og ikke på værdispørgsmål, men i det daglige arbejde med kommunens økonomi, erhvervspolitik og fritidsstof.

»Havde jeg været landspolitiker var det sikkert andre dagsordener og mere mudderkastning, som kan være nødvendigt der. Men sådan er det ikke i kommunen. Vores mål er at sidde i alle udvalg, så derfor skal vi have folk med en så bred palet som muligt. Og da vi f.eks. ikke har et indvandrerudvalg, nytter det ikke at have nogen på listen, der kun kan snakke om det. Vores opgave er jo at skabe vækst og udvikling i kommunen, ikke at dele dannebrogsflag og flæskestegssandwich ud til folk.«

Hvad Peter Jacobsen ikke bruger så meget taletid på, er, at Pia Kjærsgaard, partiets moder og absolutte frontkvinde, ved det seneste valg netop havde Kalundborg som opstillingskreds.

Billetsælger

Mere end tre fjerdedele af Dansk Folkepartis stemmer i Kalundborg gik direkte til Kjærsgaard. Og den slags smitter alt andet lige også af på den kommunalpolitiske opbakning, må man formode.

Spørger man rundt i Kalundborg, hvorfor byen har udviklet sig til en af Dansk Folkepartis største højborge, lyder svaret da også entydigt: Pia.

Ja, og så noget med de ældres forhold og byens indvandrerproblemer tilbage i tiden. Kultur- og erhvervspolitik er der ikke just nogen, der taler om.

»Indvandrerproblemet er godt nok ikke så stort, som det har været, men engang blev vi jo oversvømmet,« siger 49-årige Johnny Holmelin, der arbejder i medborgerhuset, hvor der bliver serveret krebinetter med brun sovs.

»Det var altså for meget af det gode. Og selv om det ikke fylder så meget i kommunen mere, stemmer jeg selv på Dansk Folkeparti, for det er stadig for meget på landsplan.«

Peter Jacobsen har Johnny Holmelin aldrig hørt om. Heller ikke om planerne for det nye kulturhus. Men han kan godt lide Pia Kjærsgaard og det forhold, at hun har sikret flere penge til pensionisterne.

Måske er det alligevel DF-classic, der sælger billetterne – også i Kalundborg – hvad end viceborgmesteren vil være ved det eller ej.