Vordingborg vækkes af Tornerosesøvn

I middelalderen var Vordingborg én stor kongeborg, hvorfra Danmark blev regeret. Nu er der store planer for dens fremtid.

Gåsetårnet i Vordingborg er et 26 meter højt tårn, der er del af det gamle Vordingborg Slot grundlagt under Valdemar den Store omkring 1362. Resten af slottet er ruin. Tårnet er bygget som et forsvarstårn med brede mure nederst, der langsomt bliver tyndere til toppen. Navnet stammer fra en gylden gås, der troner i spiret på tårnet - og efter sigende brugte Valdemar Atterdag dette symbol for at håne Hansestæderne. Gåsetårnet blev overdraget til det offentlige den 24. december 1808, hvilket gør det til det først fredede fortidsminde i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe B¿je Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siges, at der ligger en seks kilo tung gås i massivt guld på havsens bund i Storstrømmen ud for Vordingborg. Den skulle være faldet af det skib, kong Erik af Pommern i hast forlod borgen på i 1400-tallet. Den gås, der i dag skræpper på toppen af Gåsetårnet, blev først sat op i 1871 og er kun forgyldt.

Historien med den forsvunde guldgås, der skulle håne Hansestæderne i syd, som Valdemar Atterdag besejrede i 1365, er nu nok en myte, selv om nogle af de gamle fiskere i Vordingborg mener at vide, hvor omtrent den ligger. Men det er slet ikke nødvendigt at opdigte historier om dette fantastiske sted blot en times kørsel fra København, hvor tre konger - tre Valdemarer - har bygget borg. Det emmer af historie om konger og riddere, storhed og fald, om magt og grundlaget for vor tids demokrati.

"Vordingborg var Danmarks største borg. Den var 3.000 m2 større end Hammershus, og så var de, en kongeborg mens Hammershus kun var bispebolig. Herfra er Danmark blevet regeret i to århundreder, her gav kong Valdemar Sejr i 1241 Jyske Lov, hvoraf mange bestemmelser gælder endnu, og herfra udgik korstog og krigstogter," fortæller museumschef og arkæolog Keld Møller Hansen, Danmarks Borgcenter, der ligger midt i den gamle slotsruin.

"Herfra blev Østersøen bevogtet og Danmarks udenrigspolitik håndhævet," fortsætter han.

Allerede i 1160 byggede Valdemar den Store en lille træborg ved den naturhavn, hvor hans skibe ankrede op, inden han drog på sit årlige korstog mod de hedenske vendere syd for Østersøen. Valdemar Sejr, der ifølge sagnet fik Dannebrog sendt ned fra himlen under et slag i Estland, erstattede træborgen med en rød teglborg og en kirke. Her døde han få dage efter at have givet Jyske Lov. I 1326 blev Kristoffer II, der var blevet kronet på Vordingbrg, sultet ud af borgen sammen med sine 2.000 mand efter en af de største belejringer i Danmarkshistorien. Hans søn, Valdemar Atterdag, genvindt Vordingborg i 1346 og udbyggede den i 1365 for krigsbyttet fra den første krig mod Hansestæderne, som vi slogedes med on and off helt frem til 1435.

Det blev en topmoderne borg efter datidens målestok: Den indre fæstning med 2,5 meter tykke ringmure og en 20 meter høj og næsten 800 lang forsvarsmur, omgivet af voldgrave, med ni forsvarstårne, hvoraf det 26 meter høje Gåsetårn var det mægtigste og i dag Danmarks bedst bevarede fæstningstårn. Valdemar Atterdag døde - og blev efter eget ønske begravet - på Vordingborg i 1375, men hans datter Margrethe I, der overtog regeringen som formynder for sin søn Oluf, flyttede ham et par år senere til Sorø Klosterkirke.

"Efter middelalderen mistede Vordingborg sin betydning, og i 1700-tallet blev borgen solgt til ophugning. En stor del af den million munkesten, der var blevet brændt til den, er genbrugt i omegnens slotte - nogle også i Christiansborg," fortæller museumsformidler John Lentz, der står for udstillingerne og aktiviteterne i Børnenes Borgcenter.

Sammen med en del af sydmuren og enkelte andre ruinfragmenter er Gåsetårnet det eneste, der stikker op over det snedækkede græs, men beskyttet af et jordlag ligger fundamenterne af det store borgkompleks, som nu skal vækkes af sin Tornerosesøvn og vise, hvordan Danmarks magtcentrum i middelalderen så ud.

"Vi vil ikke genopføre borgen fysisk sådan som Koldinghus er blevet det, men de tildækkede mure og bygninger skal afdækkes og renoveres og vi vil bruge den nyeste teknologi, f.eks. interaktive guides, til at visualisere det og formidle ny viden, efterhånden som vi får den," fortæller Keld Møller Hansen.

Danmarks Borgcenter er nemlig også et forskningscenter, tilknyttet Roskilde Universitet og Nationalmuseet, med en seniorforsker og to ph.d-studerende, der forsker i konger, magt og de 1.500-2.000 store og små borge, der er bygget i Danmark.

"Danmarks Borgcenter er et projekt til 130 mio. kr., hvoraf vi mangler at få finansieret en tredjedel, men vi håber, at den første etape af det gamle borganlæg vil stå færdigt om to-tre år," slutter Keld Møller Hansen.

Mens vi venter, kan vi blive meget klogere på ridderne og deres levevis i Børnenes Borgcenter, hvor man i vinterferien kan lave ridderturneringer, blive slået til ridder, selv slå sine egne mønter, spille rollespil og høre gode historier.

Læs mere på museets hjemmeside