Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Vejle. Omkring 50 gange blev en 22-årig kvinde voldtaget af en et år yngre mand, som også tvang hende til at have sex med andre mænd.
Onsdag blev den 21-årige mand i Retten i Kolding idømt fem års fængsel for de mange overgreb.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Voldtægterne fandt sted i to perioder fra marts til december 2014 og fra september 2015 til juni 2016.
Foruden voldtægterne blev manden dømt for at have afpresset kvinden, tvunget hende til at dyrke sex med andre mænd og til at modtage betaling fra mændene.
Desuden tog han krænkende fotos og videoer af både kvinden og to piger under 15 år. Billederne og videoen blev siden solgt af den 21-årige, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ud over de fem års fængsel bestemte retten, at han skal betale sit offer 154.000 kroner i erstatning.
Den 21-årige valgte at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.
Det har han 14 dage til at afgøre, og i den periode er han fortsat beskyttet af navneforbud, bestemte retten ifølge Vejle Amts Folkeblad.
/ritzau/