Voldssag kan spænde ben for Yahya Hassans politiske karriere

Ifølge en paragraf i Grundloven kan Folketingets medlemmer stemme en »uværdig« folkevalgt ud. Seneste eksempel var Mogens Glistrup i 1983.

Pressemøde tirsdag 7. april på Hotel Stay i København. Yahya Hassan redegjorde for de tanker og overvejelser, der ligger bag hans kandidatur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Et knytnæveslag under en bytur i Aarhus i februar sidste år kan få uventede konsekvenser for Yahya Hassan politiske karriere, før den er kommet i gang.

Det kræver nemlig ifølge Grundloven en særlig værdighed at være medlem af Folketinget.

»Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig«, står der i Grundlovens § 30 stk. 1, og paragraffen kan ende med at spænde ben for Nationalpartiets nyudråbte kanditats politiske ambitioner.

Den unge forfatter Yahya Hassan, hvis digtsamling af samme navn har solgt i mere end 100.000 eksemplarer, modtod sidste måned en voldsdom på fire måneders betinget fængsel for knytnæveslaget.

Yahya Hassan har anket dommen til frifindelse i Landsretten med begrundelsen, at han slog den forurettede i selvforsvar. De to livvagter fra Politiets Efterretningstjenste, som er tilknyttet Yahya Hassan efter talrige mordtrusler, har forklaret, at de under episoden var beskæftiget med at holde en gruppe af vrede, unge mænd væk fra digteren.

Ikke desto mindre kan sagens endelige udfald betyde, at værdighedsparagraffen bliver efter et folketingsvalg, mener valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

»Det vil den godt kunne. Det er jo ikke sådan, at hvis man engang har gjort noget, at man så er stemplet for altid. Glistrup stillede jo også op igen. Men det er da klart, at det ikke er en god sag at have verserende,« siger Kasper Møller Hansen med henvisning til det eneste eksempel fra nyere tid på, at paragraffen har været i brug.

Den nu afdøde Mogens Glistrup blev i begyndelsen af 80erne dømt til tre års fængsel for skattesvig, hvorefter Folketinget ved afstemning besluttede, han var uværdig til at fortsætte som folketingsmedlem. Efter at have sonet dommen, blev Mogens Glistrup dog i 1987 genvalgt, og her stillede Folketinget ikke spørgsmålstegn ved hans værdighed.

Ifølge Folketingets Oplysning er det det særlige Udvalget til Prøvelse af Valgene, som tager stilling til de folkevalgtes valgbarhed efter et valg. Under forklaringsteksten til paragraf 33, som supplerer paragraf 30, står der i den forbindelse:

»Praksis i dag er, at man er ‘uværdig’ til at sidde i Folketinget, hvis man er idømt en frihedsstraf.«

På udvalgets opfordring kan Folketinget tage stilling et nyvalgt medlems valgbarhed efter afstemning med almindeligt flertal.

En meget teoretisk mulighed

Valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole medgiver, at paragraffen teoretisk set kan blive aktuel i Yahya Hassans tilfælde, men han peger samtidig på, at voldssagen næppe er alvorlig nok til at få så vidtgående konsekvenser.

»Mit umiddelbare gæt vil være, at det ikke er alvorligt nok til, at han vil miste sin valgbarhed, men under alle omstændigheder er det ikke til hinder for, at han stiller op. Det er først, når man rent faktisk bliver valgt, at Folketinget tager stilling til valgbarheden,« siger Roger Buch.

Forskeren peger på, at Nationalpartiet og Yahya Hassan desuden først nå at indsamle nok underskrifter til overhovedet at blive opstillet og siden valgt ind.

»Det er rimelig usandsynligt, at de overhovedet når at blive opstillingsparate. Det er meget besværligt, som proceduren er i dag«.

Nationalpartiet, som bekendtgjorde deres politiske ambitioner om at komme i Folketinget, har efter eget udsagn indsamlet 8.560 af de påkrævede 20.000 underskrifter ind til nu.